- Ikke på lager

Deroplatys truncata er den almindelige dead leaf mantis.
Deroplatys truncata er i modsætning til andre knæler arter en kærlig mor, der passer på sine pupper i alt slags vejr.
Deroplatys truncata er middel svær at holde, og kræver en høj luftfugtighed.
Deroplatys truncata er en sand mester i at camouflere sig, da den ligner et vissent blad.
Deroplatys truncata kan, når den bliver skræmt, folde vingerne ud for at virke større end den er.
Hvad er dead leaf mantis for en knæler?
Deroplatys truncata stammer fra sydøst Asien, og er en knæler på ca 7 cm for hunner, og ca 4,5cm for hanner.
Deroplatys truncata hunner er L9 hvor hanner er L7. Det vil sige at de skifter deres skelet 8 gange for hunner, og 6 gange for hanner.
Deroplatys truncata hunner lever ca 2 år, hvor hanner lever ca 1,5 år.
Deroplatys truncata er i modsætning til andre knælere en der passer på sine pupper. Den skærmer dem med sin krop, mod regn og for at tyve ikke skal få øje på dem. Det er i øvrig kun Derolatys truncata og Deroplatys lobata der gør dette. Samme øjeblik de udklækker forlader hun de nyudklækkede nymfer.
Dead leaf mantis kan kun fåes i brun, men med forskellige nuancer og mønstre, fra lys til helt mørk, nærmest så mørk at næsten ser sort ud.
Hvis man kommer til at skræmme den prøver den først at sej skræmmende ud ved at sprede vingerne ud. Virker det ikke, falder den "død om" og kan ligge der i flere minutter, og pludselig rejser sig op og løber.
Deroplatys arten er ikke en agressiv art. men den er let at skræmme. En hånd hvor den ikke er opmærksom på det, eller et for stort byttedyr er nok. Men samtidig er den nysgerrig og nem.
Det kan ikke anbefales at have Deroplatys truncata i grupper fra L4 og op efter, da der vil opstå kannibalisme. Dog kan man godt have en lille gruppe på 3 hanner til at gå sammen hvis man fodre dem godt.
Forskellen på hun og han er ret tydelig som voksen, men kan godt være lidt svær fra L4 og ned efter. Der kan man tælle ringe på bagkroppen. Han har 8 ringe, hun har 6. De voksne han knælere har et rygskjold der er pileformet, hvor hun har et stort rygskjold, der går ned til vingerne før det stopper.
Hvilket terrariestørrelse skal jeg vælge og hvilken temperatur skal der være?
Deroplatys truncata kræver ikke det helt store terrarie. Et terrarie på 20*20*30 cm er stort nok, da det hedder 2 gange knælerens længde i bredde og 3 gange i højden.
Indret terrariet med en gren eller 2, som den bruger til jagt og exoskelet skift. Man kan bruge spagnum i bunden og dekorere med visne bøgeblade, som ligner knæleren rigtig meget, (deraf navnet dead leaf mantis). Man kan også vælge at bruge enten papir eller vatrondeller, der holder godt på fugten, og så knæleren har noget at drikke af hvis det bliver nødvendig.
Den generelle luftfugtighed bør ligge mellem 60-80 %, og temperaturen bør ligge mellem 25 og 35 grader om dagen, og 15 og 21 om natten, da der er så stor temperatur svingning der hvor de kommer fra. Men den ideelle temperatur er 26 grader.
Det er ikke nødvendig med en vandskål i terrariet, da knæleren får sit væskebehov stillet gennem foderet, og hvis den har brug for mere, drikker den som sagt af bunden.
Hvis man vælger at have en gruppe på 3 hanner skal man vælge et terrarie på min 45*45*60 cm eller større, for at give dem plads nok. For lidt plads kan skabe kannibalisme mellem dem.
Man kan ikke sætte en hun ind til dem, da hun vil æde dem.
Hvad spiser Deroplatys truncata?
Dead leaf mantis er meget glad for fårekyllinger og andre bundlevende insekter, som kakerlakker og bænkebidere. De kan også lokkes til at tage flyvende insekter, hvis de lander lige foran dem. Som små L1-L3 kan de godt jage flyvende insekter som spyfluer og stuefluer.
Her er en guide til evt. foderskema:
L1/L2 : Store bananfluer og krølvinget stuefluer
L3/L4 : Spyfluer, små fårekyllinger eller små dubia kakerlakker
L5/voksen : mellem fårekyllinger, små/mellem dubia kakelakker, bænkebidere og spyfluer.
Man skal dog være OBS på at ikke spiste fårekyllinger skal fjernes, hvis den ikke tager dem, da fårekyllinger er altædende og vil æde knæleren når den får chancen, Og også hvis knæleren skal skifte exoskelet, er det vigtig at de er væk, da knæleren er forsvarsløs i det øjeblik.
Deriplatys truncata er ikke en kræsen knæler, men tager stort set alt der bevæger sig. Også andre knælere og mindre firben, hvis de er små nok.
Deroplatys truncata er en nem knæler at have med at gøre. Når man tager den ud er den nysgerrig efter alt der bevæger sig. Den kan dog ikke lide hurtige bevægelser, samt at man røre ved den, da den så vil flygte.
Den kan rigtig godt lide bare at sidde og følge med i hvad der sker omkring i rummet. Et tændt tv eller pc er altid spændende, fordi der er så mange bevægelser og lyde.