Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 10/12 kl. 10:00
249,95 kr.
    Tliltocatl SPEC "Golden Back", ny art fra Mexico, køb her!
    search
    search
    • Tliltocatl SPEC "Golden Back", ny art fra Mexico, køb her!
    249,95 kr.

    Edderkop - Tliltocatl SPEC "Golden Back"

    LFTE-TLISGB

    Tliltocatl sp. "Golden Back" er en jordlevende fugleedderkop, som minder meget om Tliltocatl vagans i både udseende og pleje.

    Den har fået sit navn på grund af sin karakteristiske gyldne ryg og stammer fra de tørre, subtropiske områder i Malzaga - Terra Blanka mellem Oaxaca og  Veracruz.

    Arten tilhører samme slægt som den populære Tliltocatl vagans og deler mange af dens pleje- og habitatkrav.

    Med et benspænd på op til 15-16 cm er den en mellemstor fugleedderkop, da arten er ret ny i hobbyen og først for nyligt opdrættet er der ikke mange informationer om dens temperament men alt tyder på at den minder om Tliltocatl vagans der kan være lidt sur af natur.

    Hunner kan leve i 15-20 år, mens hanner typisk kun lever 5-7 år efter sidste exo skellet skifte.

    Her er tale om slings på 1-2,5 cm i benspænd.

    På lager i Viborg

      Hvilket naturligt habitat trives Tliltocatl sp. "Golden Back" i?

      Tliltocatl sp. "Golden Back" stammer helt specifikt fra Malzaga - Terra Blanka, tæt på grænsen mellem de to mexicanske stater Oaxaca og  Veracruz.

      Disse områder er præget af tørre skovområder og busklandskaber, hvor fugleedderkoppen har tilpasset sig de skiftende forhold mellem regntid og tørketid.

      I løbet af regntiden kan temperaturen i dagtimerne nå op på 30-35°C, mens den i de kølige nætter kan falde til omkring 18-22°C.

      Temperatursvingningerne kræver, at fugleedderkoppen har adgang til køligere og fugtige områder, hvilket den opnår ved at grave dybe gange.

      Jordbunden i disse områder er en blanding af sand, ler og organisk materiale, hvilket gør at jorden er fugtig men ikke sumpet da en del vand bliver drænet væk.

      Det gør det muligt for edderkoppen at grave dybe huler, som kan holde på fugtigheden, selv under de varme og tørre perioder.

      Fugleedderkoppen benytter disse huler til at regulere sin kropstemperatur og opretholde væskebalancenn.

      Luftfugtigheden i dens naturlige habitat varierer i stor stil.

      I regntiden kan luftfugtigheden stige til 80-85%, mens den i de tørre måneder kan falde helt ned til 50-60%.

      Disse udsving gør, at arten er særdeles tilpasningsdygtig, og den kan overleve i både fugtige og relativt tørre omgivelser.

      Tliltocatl sp. "Golden Back" tilbringer det meste af sin tid skjult under jordoverfladen eller i huler under rødder og klippeformationer, her er den sikret et stabilt microklima og er samtidig beskyttet mod både naturlige fjender og de ekstreme vejrforhold.

      Hvilken temperatur og luftfugtighed kræver Tliltocatl sp. "Golden Back"?

      I fangenskab er det vigtigt at efterligne de naturlige forhold, som Tliltocatl sp. "Golden Back" lever under i naturen.

      For at sikre optimale forhold bør temperaturen i terrariet holdes på 22-28°C i dagtimerne og on natten et temperaturfald til til 20-21°C.

      Ekstra varme i terrariet kan laves med en varmelampe enten med eller uden lys, som kan hæve temperaturen om dagen til den ønskede temperatur og slukkes om natten, for at simulere det naturlige temperaturfald som denne edderkop oplever i naturen.

      Det er vigtigt at sikre, at edderkoppen har mulighed for at flytte sig til køligere områder i terrariet, hvis det bliver for varmt for den.

      Luftfugtigheden i terrariet bør ligge på omkring 65-75% for at sikre, at edderkoppen ikke bliver dehydreret.

      Dette kan opnås ved regelmæssig forstøvning af terrariet, men det er vigtigt ikke at gennemvæde hele substratet.

      Forstøv let i den ene ende af terrariet en gang om ugen, så der skabes en gradient, hvor edderkoppen kan vælge det område den finder mest komfortabelt.

      God ventilation er også nødvendig for at forhindre, at fugtigheden stiger for meget, da dette kan føre til skimmelsvamp og andre problemer.

      Hvis luftfugtigheden er for lav, kan det resultere i at edderkoppen sidder fast i sit exo skellet i forbindelse med et skifte, hvilket vil være dødeligt for edderkoppen.

      Brug et digital termometer og hygrometer for at overvåge forholdene nøjagtigt.

      En jævnlig kontrol af disse parametre sikrer, at Tliltocatl sp. "Golden Back" kan leve under optimale forhold.

      Hvordan bør et terrarium til Tliltocatl sp. "Golden Back" indrettes?

      Når du opsætter et terrarium til Tliltocatl sp. "Golden Back", er det vigtigt at skabe et miljø, der ligner dens naturlige levesteder så meget som muligt.

      Et terrarium på 30x30x30 cm er passende for voksne edderkopper, men har man plads, kan et større terrarium give edderkoppen mere plads hvilket ikke skader den.

      Substratet bør være 5-10 cm dybt, hvilket er tilstrækkeligt til at give edderkoppen mulighed for at grave mindre skjul.

      Disse anbefalinger beror på et voksent eksemplar, er edderkoppen mindre vil man i udgangspunktet sige at substraten skal være ca. 1-1,5 gang dyrets benspænd og terrariets / beholderens størrelse være svarende til ca. 4 gange edderkoppens samlede krop i bundareal, således at edderkoppen minimum kan være der 4 gange.

      Et substrat der efterligner det naturlig miljø vil være perfekt til denne art, derfor vil en blanding af jord, sand og lerpulver være en perfekt løsning for denne art.

      Sørg for ikke at blande for meget lerpulver i blandingen da dette så vil gøre bundlaget hårdt og umuligt for edderkoppen at grave i.

      Det er vigtigt at bundlaget er fast og kan holde når edderkoppen graver i det men ikke så fast at den ikke kan grave i det.

      Det er vigtigt at sikre, at underlaget er tørt på overfladen, men let fugtigt længere nede, så edderkoppen kan grave sig ned til et køligere og fugtigere områder, hvis den har behov for dette.

      Dekorationer som korkbarkkunstige planter og tørre grene kan tilføjes for at efterligne et naturligt miljø og give skjulesteder.

      Sørg også for, at terrariet har god ventilation for at forhindre ophobning af fugt, hvilket kan føre til svampeproblemer.

      Et skjulested som en korkbark eller en halv kokosnød vil gøre edderkoppen mere tryg, da den er jordlevende og foretrækker at have et sikkert sted at trække sig tilbage til.

      Hvad spiser Tliltocatl sp. "Golden Back", og hvor ofte skal den fodres?

      Tliltocatl sp. "Golden Back" er primært insektspisende og har en god foderrespons.

      I naturen lever edderkoppen af en bred vifte af insekter som fårekyllinger, græshopper og små biller.

      I fangenskab bør kosten bestå af levende insekter såsom fårekyllinger, dubiakakerlakker, melorme og lejlighedsvis voksmøl.

      Slings og ungdyr bør fodres 1-2 gange om ugen, mens voksne edderkopper kan nøjes med en fodring hver anden til tredje uge, afhængigt af deres størrelse og aktivitetsniveau.

      Det er vigtigt ikke at overfodre, da Tliltocatl sp. "Golden Back" kan blive overvægtig, hvilket kan påvirke dens levetid negativt.

      Hvis edderkoppen nægter at spise, kan det være et tegn på, at den skal til at skite exo skellet.

      Hvis edderkoppen viser tegn på dette bør man fjerne eventuelle levende insekter fra terrariet, da disse kan skade edderkoppen både under og efter et eventuelt exo skellet skifte.

      Når man fodrer, skal man overvåge edderkoppens adfærd for at sikre, at edderkoppen tager byttet og hvis den ikke har gjort dette efter 24 timer så få det fjernet fra terrariet.

      Brug af forskellige typer byttedyr kan også hjælpe med at sikre en varieret kost, som fremmer bedre vækst.

      Kan man håndtere en Tliltocatl sp. "Golden Back", og er den giftig?

      Det er muligt at håndtere en Tliltocatl sp. "Golden Back", men det anbefales generelt ikke.

      Selvom denne art normalt har et roligt temperament, kan den reagere defensivt, hvis den føler sig truet.

      I de fleste tilfælde vil den foretrække at trække sig tilbage eller børste irriterende branndhår fra bagkroppen i stedet for at bide.

      Brandhår kan medføre kløe, udslæt og irritation lidt som en brandenælde men kan i sjældne tilfælde føre til allergiske reaktioner.

      Hvis man vælger at håndtere en Tliltocatl sp. "Golden Back", bør det kun ske fordi de er absolut nødvendigt og dette bør gøres således at edderkoppen flyttes forsigtigt til en transportbeholder således at den kan håndteres sikkert.

      Alle fugleedderkopper har gift, men giften fra Tliltocatl sp. "Golden Back" anses generelt for at være mild for mennesker.

      Hvis Tliltocatl sp. "Golden Back" bider, vil reaktionen typisk være sammenlignelig med et bistik.

      Dette kan resultere i lokal smerte, hævelse og rødme, som kan vare fra nogle timer til et par dage.

      De fleste mennesker vil kun opleve milde symptomer, men der kan være variationer afhængigt af personens følsomhed.

      I mere følsomme tilfælde kan der opstå kraftigere hævelse eller kløe, og nogle kan opleve en let feberreaktioner.

      I meget sjældne tilfælde kan der forekomme en allergisk reaktion, som vil kræve at man søger læge med det samme for at få hjælp da dette ellers kan være dødeligt.

      Det er derfor altid en god idé at overvåge symptomerne og være opmærksom, hvis reaktionen bliver mere intens end forventet.

      Kunder der købte dette produkt købte også:

      Lav en ny konto

      Har du en konto i forvejen?
      Login istedet eller Nulstil adgangskode