Heterometrus laoticus, også kendt som "asiatisk skovskorpion" er lidt mere hurtig og mere aggressiv end dens fætter kejser skorpionen.
Dog stikker Heterometrus laoticus sjældent med dens giftige brod hvorfor denne skorpion egner sig særdeles godt til nybegyndere.
Et stik fra Heterometrus laoticus kan sammenlignes med et bistik, hvilket er grunden til, at det er tilladt at holde dem i Danmark.
Hvis Heterometrus laoticus føler sig truet eller fodres bruger den sine klosaks til at nippe eller holde det tilbudte fødeemne.
Derfor er Heterometrus laoticus "asiatisk skovskorpion" også meget velegnet for nybegyndere.
Hvilken størrelse terrarium og hvad temperatur og luftfugtighed skal Heterometrus laoticus have?
Når man snakker størrelse af terrarium til Heterometrus laoticus vil et voksent individ have brug for et terrarium på 30x30x30 cm (LxBXH)
For at asiatisk skovskorpion kan trives skal den have varme, temperaturen skal gerne ligge på 28-30 grader i den kolde ende af terrariet og ca. 22 grader i den kolde ende.
Temperaturen skal gerne falde gradvist fra den ene side af terrariet til den anden side af terrariet således at en varm og en kold ende opnåes.
Varmen kan gives enten ved hjælp af en pære eller ved hjælp af en varmemåtte der klistres på siden af terrariet.
En luftfugtighed på mellem 70 og 80 % skaber det tropiske klima, som denne skorpionart trives i.
Hvordan skal terrariet indrettes til Heterometrus laoticus?
Når det kommer til indretning af terrariet så vil Heterometrus laoticus gerne have gemmesteder så som korkrør, røder eller sten hvor den kan gemme sig under eller inde i om dagen.
Heterometrus laoticus er nataktiv og jager bytte når lyset er slukket hvorfor man ikke ser meget til den om dagen.
Den asiatisk skovskorpion kan også lide at grave og optimere sit gemmested flere gange hvorfor det anbefales at bruge en blanding af sand med ler i og jord anbefales som bundlag til Heterometrus laoticus.
Blandingsforholdet bør være 3 dele jord eller cocos humus til 1 del sand.
I terrariet bør der også være en vandskål som den asiatiske skovskorpion kan drikke fra, det er vigtigt at huske at skålen ikke må være for høj da en for høj skål vil udgøre en fare for at dyret drukner.
Ligeledes er det vigtigt at huske at skorpioner ikke må få vand gennem vandgele, vandgele vil sætte sig i deres mund og blokkere for at de kan optage føde.
Det er derfor bidende nødvendigt at huske at der kun må serveres rent vand for at opnå optimal trivsel.
Som en ekstra ting kan man sætte en natlys pære op i terrariet, når den asiatiske skovskorpion rammes af de blå lys vil den lyse op i mørket med en klar blå farve.
Det er ikke noget som dyret har behov for men det gør det nemmere for ejeren at følge dens ageren i terrariet.
Hvad fodres Heterometrus laoticus med?
Den asiatiske skovskorpion fodres med foderdyr så som græshopper, kakerlakker, fårekyllinger eller melorm.
Foderet må maks være 50% af størrelsen på skorpionen for at denne kan fange og fortære sit bytte.
Det er vigtigt at fodre varieret til den asiatiske skovskorpion for at aktivere dens naturlige instinkter og sikre at kroppen blever brugt mest muligt.
Fodring skal ske 1-2 gange ugentligt afhænggigt af størrelsen på foderet.
Kan man holde asiatisk skovskorpion i grupper?
Heterometrus laoticus "asiatisk skovskorpion" kan også holdes i grupper.
Vær opmærksom på fødeforsyningen og den gruppesociale struktur.
Det er ikke alle dyr er egnet til at blive holdt i grupper, og man bør derfor observere meget, især i begyndelsen, og gribe ind efter behov.
For en gruppe på 5 voksne dyr anbefales en terrariumstørrelse på 60 × 45 × 45 cm (LxBxH).
Hvad bestyder instar i forhold til størrelsen på den asiatiske skovskorpion?
Når man snakker størrelser på skorpioner snakker man instar for at give et bedre overblik over størrelsen på dyrene.
En asiatisk skovskorpion gennemgår 4 skifte inden den når det fuldvoksne stadie typisk inden for 1 år.
Herunder kan man se en forklaring på de enkelte stadier.
Instar 1 = Moderens ryg
Instar 2 = Første skift, unge dyr forlader ryggen
Instar 3 = Andet skift
Instar 4 = Tredje skift