Bring troperne ind i dit terrarie med ægte lianer
Lianer og regnskov hører sammen, så hvis du vil skabe en ægte naturtro tropestemning til dine tropiske krybdyr og insekter, så er lianerne altså et oplagt valg.
Du kan finde både ægte og kunstige lianer blandt det store udvalg i terrarietilbehør her hos Monis. De ægte lianer er tørrede og importerede fra regnskoven. Ønsker du i stedet kunstige lianer, så laver Dragon Terraristik også nogle rigtige fede kunstige og virkeligt naturtro lianer.
Lianerne er perfekte til terrarier med kamæleoner, gekkoer, slanger, varaner, øgler og meget andet og kan tilpasses med en sav eller et ørnenæb, da de er ret hårde. Du finder ægte lianer i flere størrelser, så du kan finde et, der passer til dit terrarie. Lianerne vil understøtte dine tropiske krybdyrs biologiske behov for naturlig stemning og mulighed for at klatre og sno sig.
Lianer sikrer dyrene rigtig gode klatremuligheder og ser også virkeligt flotte ud, når de placeres rundt om i terrariet blandt planter og andre grene og terrariedekorationer. Det er vigtigt at tilgodese dine dyrs naturlige behov for at sikre trivsel og mindske stress.
Lianer til både store og små terrarier
Har du et stort terrarie kan du få ægte lianer, der passer til størrelsen, så de lidt større krybdyr kan kravle rundt og udforske terrariet i forskellige højder. Du kan også finde lianer i mindre størrelser, eller du kan tilpasse dem til dit terrarie, så du får lige det setup i dit terrarie, du ønsker. Lianerne er ideelle til skabe spændende klatremuligheder i terrariet.
Du kan finde de ægte lianer i forskellige længder fx 50 cm eller 100 cm og i tykkelser. Husk også at tykkelsen varierer på den enkelte lian, da lianerne er et naturmateriale. Vælg en god størrelse og tykkelse, der passer til de dyr, du har uanset om, det fx er slanger eller kamæleoner.
Skab det rette tropemiljø til dine tropiske krybdyr
Vil du skabe endnu mere regnskovsstemning hos fx kamæleoner, padder og edderkopper, så er lianer et godt bud på tilføjelser til endnu mere natur i terrariet. Slanger vil også nyde at kunne krybe op af lianerne og sno sig omkring. Lianerne stimulerer klatrende krybdyrs naturlige adfærd, så de kan sidde oppe i højderne og observere terrariet.
Når du opbygger et tropemiljø er det også vigtigt at se på fx regnsystemer og tågesystemer, så den rette fugtighed opretholdes. Det rette lys er også vigtigt for dyrenes trivsel og hjælper dig med at observere dine dyr eller insekter. Du kan også skabe en naturlig natstemning i fuldmånens skær med det realistiske fuldmånelys. På den måde kan du især om vinteren se dine dyr i et anderledes lys, og du efterligner naturen, hvilket dyrene helt sikkert vil sætte pris på.
Hvordan indretter du bedst et tropeterrarie med lianer og anden terrariedekoration?
I et tropeterrarie kan du dekorere med både lianer, ranker, grene, planter og vandfald, så du får den helt rette stemning, som vil skabe trivsel hos dine krybdyr og eksotiske insekter. Jo tættere du kommer på krybdyrenes helt naturlige habitat, desto bedre vil de trives.
Det kan også være at du vil skabe dit helt eget Indiana Jones eventyr, og her har vi også kraniehuler og andre spændende ting, du kan tilføje i dit terrarie.
Et tropeterrarie bør efterligne en tæt og fugtig regnskov, hvor dine dyr kan klatre, gemme sig og udforske. For at opnå dette skal du kombinere lianer med andre former for terrariedekoration, så du både skaber højde og dybde i indretningen. Start med at montere lianer på kryds og tværs i forskellige niveauer, så krybdyr som gekkoer, kamæleoner og andre klatrende arter får naturlige bevægelsesveje.
Suppler med mosplader, mosgrene, rødder og naturtro plastikplanter, der holder på fugten og giver et grønt, levende udtryk. Sørg samtidig for skjulesteder som korkhuler eller et eller flere af de dekorative kranieskjul, så dyrene kan trække sig tilbage. Med den rette kombination af planter og terrarietilbehør kan du skabe et naturligt terrariemiljø, der både ser imponerende ud og tilgodeser dit krybdyrs naturlige behov.
Hvad er et godt terrariemiljø for dine krybdyr?
Når du indretter et terrarie, så tænk dine dyrs naturlige habitat ind i indretningen. Jo tættere du kan komme på naturen fra krybdyret oprindelsessted, jo bedre vil de have det. Det er vigtigt med variation i dekorationen. I et tropisk klima kan du passende tilføje forskellige planter sammen med lianerne eller købe grotter og huler, som krybdyrene kan gemme sig i.
Hav gerne grene og klatremuligheder til både lodret, skrå og vandret klatring, så der er forskellig mulighed for at udfolde sig for dine krybdyr.
Når du køber tilbehør til dit terrarie hos Monis, så vil vi gerne sikre at du får den bedste service. Vi har erfaring med krybdyrene og kan derfor vejlede dig i de rette muligheder både når det gælder terrarier og indretningen af dem.
Når du første gang skal beslutte dig, hvilket dyr du vil have i dit terrarie, kan det godt være overvældende med de mange valgmuligheder og ting, der skal anskaffes for at sikre at dit nye eksotiske kæledyr får de bedste betingelser. Det ved vi og derfor rådgiver vi gerne i dinopsætning med fodring, belysning, størrelsen på dit terrarie i forhold til dine ønsker og meget mere.
Du kan også følge med på krybdyrbloggen her og blive endnu klogere på pasning af alt fra skildpadder til fugleedderkopper og skægagamer.
Artiklen er skrevet af Carolina Søndergaard