Græshopper

Hvad er en græshoppe?

En græshoppe er et insekt der tilhører familien ortoptera som er en selvstændig familie ligesom fårekyllinger og fluer er selvstændige familier med tilhørende underarter.

Græshopper lever på land og er repræsenteret på stort set alle kontinenter i hele verden med undtagelse af de koldeste egne.

I naturen lever græshopper som navnet antyder af græs og andre former for blade eller frisk vegetabilsk føde.

Udformningen på græshoppen er en lang slank krop og 6 ben samt et hoved.

De 2 af benene er lange og kraftige med pigge på.

Benene anvender græshoppen til at hoppe hvorfor den kan tilbagelægge store afstande uden brug af en masse energi.

Inden for foder industrien arbejdes der med den europæiske vandregræshoppe og den afrikanske ørkenvandre græshoppe.

Fælles for de 2 typer af græshopper er at de begge først udvikler vinger i deres voksen stadie hvorfor græshopper før voksenstadiet ikke er i stand til at flyve.

Græshopper fås i flere størrelser når der er tale om foder, her kan man få næsten nyfødte græshopper der ofte ikke er meget mere end 0,5 cm op til fuldvoksne græshopper der typisk er 2-3 cm.

Ortoptera familien tæller mange forskellige arter og nogle af disse arter er deciderede skadedyr, der er dog ikke tale om skadedyr der angriber huse eller ødelægger træværk og andet.

Når man taler om græshopper som skadedyr er dette inden for landbrug hvor der er flere arter af græshopper, der kan være skadedyr for afgrøder og vegetation. Nogle af de mest kendte skadedyrsarter inkluderer:

Ørkenvandre græshoppen (Schistocerca gregaria) denne art er en af de mest ødelæggende græshopper og kan forårsage store skader på afgrøder som korn, bomuld og grøntsager. Ørkenvandre græshoppen er kendt for at danne store sværme, der kan migrere over lange afstande og ødelægge vegetation undervejs.

Den Afrikansk græshoppe (Locusta migratoria) er udbredt i Afrika og er en betydelig trussel mod landbrugsafgrøder.

Sværme af afrikanske græshopper kan forårsage omfattende afgrødeskader og fødevaremangel.

Rød båndet græshoppe (Nomadacris septemfasciata) findes i Afrika hvor den kan være en alvorlig trussel mod afgrøder som ris og majs.

Rød båndet græshoppe samles i sværme og kan forårsage omfattende skader på marker.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle græshopper er skadedyr.

De fleste græshopper lever fredeligt i naturen og spiller en vigtig rolle som en del af økosystemet. Men når visse arter bliver i overtal og der dermed ikke er føde nok hvor de lever danner græshopperne store sværme og kan de blive skadelige for landbrugsafgrøder og fødevareproduktion. 

Effektive overvågnings- og bekæmpelsesforanstaltninger er afgørende for at minimere skaderne forårsaget af græshopper.

Hvor mange arter af grsæhopper findes der?

Der er mange forskellige arter af græshopper over hele verden. Det er vanskeligt at give et præcist antal, da nye arter opdages og beskrives løbende, samtidig med at nogle eksisterende arter kan reklassificeres eller opdeles i underarter.

Ifølge de seneste oplysninger er der anslået mere end 11.000 anerkendte arter af græshopper globalt. Disse arter varierer i størrelse, farve, form og adfærd. 

De er opdelt i forskellige familier og underfamilier baseret på deres egenskaber og træk.

Det er vigtigt at bemærke, at dette tal kun repræsenterer de kendte arter, og der kan være flere ukendte arter, der endnu ikke er blevet opdaget eller beskrevet af videnskaben.

Derfor kan det samlede antal arter af græshopper være endnu højere.

Opdagelse og klassifikation af nye arter er et løbende arbejde inden for videnskaben, og det er fortsat vigtigt at udforske og studere biodiversiteten for at få en bedre forståelse af græshoppens artsrigdom.

Hvad er en kæmpe græshoppe?

Betegnelsen kæmpe græshopper er normalt betegnelsen for store arter af græshopper, der adskiller sig fra de mere almindeligt forekommende og mindre græshopper.

Kæmpe græshopper kan variere i størrelse, men er generelt betragteligt større end gennemsnittet af græshopper.

Den mest kendte kæmpe græshoppe er den indiske giganthopper (Hieroglyphus daganensis). Denne kæmpe græshoppe art findes primært i Syd- og Sydøstasien og kan vokse op til omkring 10 centimeter i længden.

Giganthopperen udmærker sig ved sine flotte og varierende farver sammen med sin størrelse er den et syn for øjet og får man muligheden for at opleve denne kæmpe græshoppe skal man klart tage chancen til sig.

En anden bemærkelsesværdig kæmpe græshoppe er den malaysiske kæmpe græshoppe (Valanga nigricornis). Denne art findes i Sydøstasien og kan nå en længde på omkring 12 centimeter. Den malaysiske kæmpe græshoppe udemærker sig med en limegrøn farve nogle lange følehorn og kraftige bagben.

Selvom betegnelsen "kæmpe græshoppe" normalt bruges til at beskrive disse større arter, kan det også være en løs betegnelse for enhver græshoppeart, der er større end gennemsnittet i en given region.

Nogle anvender denne betegnelse til de græshopper der bruges til foder, her er der tale om den europæiske vandregræshoppe Locusta migratoria der til trods for sit navn stammer fra det nordlige Afrika og den afrikanske ørkenvandre græshoppe Schistocerca gregaria der til trods for sit navn også er at finde i Indien.

Det er vigtigt at understrege at disse græshopper på ingen måder kommer i nærheden af de før nævnte kæmpe græshopper.

Det er vigtigt at bemærke, at betegnelsen kæmpe græshopper ikke nødvendigvis indikerer, om de er skadelige eller har en speciel betydning inden for økosystemet.

Hvor kommer den afrikanske ørkenvandre græshoppe fra?

Den afrikanske ørkenvandregræshoppe, også kendt som ørken græshoppe (Schistocerca gregaria), har sin oprindelse i Afrika.

Her findes primært i tørre og halvtørre områder i det nordlige og østlige Afrika, herunder lande som Sudan, Egypten, Etiopien, Mali, Niger, Mauritania og mange andre.

Ørkenvandregræshoppen har udviklet sig til at tilpasse sig de barske forhold i ørken- og halvørkenområder. Den er i stand til at overleve i områder med lav nedbør og kan modstå ekstreme temperaturer.

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved ørkenvandre græshoppen er dens evne til at danne store sværme og migrere over lange afstande på tværs af landegrænser.

En voksen græshoppe kan således flyve op i 1500 meters højde hvorfor den er i stand til sammen med andre græshopper at tilbagelægge store afstande i sin søgen på føde.

Sværme af græshopper kan indeholde millioner og forårsage store og omfattende skader på afgrøder og vegetation under deres vandring.

Selv om navnet antyder at denne art er begrænset til Afrika er det vigtigt at understrege at ørkenvandregræshoppen ikke kun er begrænset til Afrika.

Sværme af ørkenvandre græshopper kan også forekomme i Mellemøsten og endda nå dele af Europa og Asien, når der er for lidt føde hvor de opholder sig.

Hvor kommer den europæiske vandregræshoppe fra?

Den europæiske vandre græshoppe Locusta migratoria, har til trods for sit navn en bred udbredelse og findes i mange dele af verden.

Oprindeligt menes det at den europæiske vandre græshoppe stammer fra Afrika og altså ikke europa som navnet antyder.

Oprindeligt menes den europæiske vandre græshoppe at stamme fra  Sahel-regionen, som strækker sig fra vest til øst på tværs af det nordlige Afrika syd for Sahara-ørkenen.

Europæisk vandre græshoppe er kendt på samme måde som den afrikanske ørkenvandre græshoppe for sin evne til at danne store sværme og flytte sig over lange afstande på tværs af landegrænser.

Sværme af europæisk vandre græshopper kan bevæge sig ind i andre kontinenter og regioner, herunder Mellemøsten, Europa, Asien og endda Australien.

Grunden til at den europæiske vandre græshoppe er i stand til dette er dens evne til at udnytte vindstrømme som bærer den over store afstande i forsøget på at finde nye føde- og levesteder.

Grundet den europæiske vandre græshoppes evne til at finde nye levesteder og dens evne til at vandre over store afstande betragtes den europæiske vandregræshoppe som en global trussel for fødevare produktionen.

Den europæiske vandregræshoppe kan forårsage betydelige skader på afgrøder og planter, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for fødevareleverancer og landbrugsøkonomi i de berørte områder.

I Danmark er dette ikke et problem da vores klima her ikke indbyder til at den europæiske vandre græshoppe vil finde føde og levesteder samtidig vil vores kolde og våde vintre være en udfordring for netop denne art hvorfor den som foderemne er god sammen med den afrikanske ørkenvandre græshoppe.

Fakta om græshopper, hvordan producerer man græshopper?

Når det kommer til avl af græshopper er det vigtigt at vide hvad man gør.

Det er ikke nogen nem opgave og mange fejler fordi de ikke kender alle de tips og tricks der er når det kommer til avl af græshopper.

De 2 typer af græshopper som der bruges i fangenskab er begge oprindeligt fra afrika og derfor kræver de en del varme.

Varmen for at opnå det bedste resultat skal gerne ligge på 28-40 grader celcius om dagen og ca. 20 grader om natten.

Kommer temperaturen under 15 grader vil dette skade avlen af græshppper.

Selve boksen eller det man ønsker at avle i skal have en passende størrelse, det anbefales at en fuldvoksen græshoppe har ca. 4 liter at begå sig på.

Et eksempel kunne være et terrarie på 50x50x80 cm (LxBxH) dette terrarie har et litermål på 200 liter og her vil dette være passende til 50 voksne individer.

Det er vigtigt at have både hanner og hunner i terrariet for at kunne avle og dyrene skal være i god stand. 

Dette betyder at voksne dyr med krøllede vinger eller andre defekter vil skulle sorteres fra for ikke at videreføre disse gener til kommende generationer.

Selve terrariet skal opbygges således at der er en lampe med lys i toppen af terrariet, en varmemåtte eller en keramisk varmepære vil altså ikke virke efter hensigten.

Græshopper skal have lys og varme for at ville og kunne formere sig.

Da varmen skal være høj er det vigtigt at udvælge en varmekilde som har en høj effekt der kan hæve temperaturen det sted hvor der produceres græshopper.

Både den europæiske vandregræshoppe og den afrikanske ørken vandregræshoppe lever mest af græsser.

Dette betyder ikke at de ikke kan fodres med andet så som hvidkål men for at kunne lykkedes med avlen af græshopper er det vigtigt at græshopperne får frisk græs hver dag.

Det overskydende græs fjernes fra terrariet eller boksen hvor der produceres og der lægges frisk græs ind til græshopperne.

I vinterperioden kan det være svært at finde græs til produktionen af græshopper hvorfor det somme tider kan betale sig at spire selv.

Bambus er en græsart der er hurtigt voksende og som sagtens vil kunne bruges som foder til græshopper mens planten er på et tidligt stadie.

Nogle vælger i vinterhalvåret at fodre med hvidkål men her oplever man at produktionen går i stå og man derfor kan være nød til at tilføre nye dyr til produktionen når foråret kommer igen.

For at græshopper kan formere sig er det vigtigt at de har mulighed for at lægge deres æg.

Da de fleste ønsker et nemt og sterilt miljø til produktionen af græshopper samt muligheden for at kunne kontrollere størrelserne på græshopperne i produktionen er det nemmeste at have en plast bakke inde med enten fugtig spagnum, coco humus eller vermecolite.

Når hunnen er parret vil hun efter ca. 1 uge som voksen begynde at pare sig og derefter lægge æg i det fugtige substrat.

Æglægnings beholderen skal gerne være 10 cm dyb for at hunnen kan lægge sine æg dybt nok.

Beholderen udskiftes ca. 3 gange i ugen eller når den ser fuld ud og der ikke er plads til flere æg.

En klar beholder er klart at foretrække fordi dette gør det nemmere at se ind i beholderen om der har været aktivitet og om beholderen er fuld af æg.

Æggene sættes til udklækning ved samme temperaturer som de voksne græshopper går ved og der sikres at der er fugt nok da fugten er meget vigtig i de første dage efter æglægningen.

Efter ca. 11 dage efter æglægning klækker æggene og nymfestadiet starter her vil der gå yderligere 4-8 uger før man med det blotte øje kan se de små græshoppe nymfer.

Når man begynder at se små græshopper komme op af jorden puttes disse i et terraium for sig selv og cyklussen kan starte for fra.

Mange nymfer vil dø i de første uger efter klækning, dette er helt naturligt og sker som en naturlig selektering hvor de svageste sorteres fra.

Når der skal ses forskel på hanner og hunner er det farven der skal lægges mærke til.

Hanner vil typisk have en mere kraftig farve end hunner hvor hunner typisk har en mere brunlig farve.

Det er ikke svært at se forskel når man står med en fra hvert køn i hånden.

Typisk vil hannerne være en smugle større end hunnerne men dette er ikke nødvendigvis korrekt.

Vand er lige så vigtigt som foder til græshopper og selv om flere af arterne der bruges til foder ofte ikke kræver en masse vand er det en god ide at tilbyde ren vand hver dag.

Vandgele kan være en mulighed men da dette ofte er dyrt vil andre løsninger så som en klud der bruges som væge i en beholder også være en god løsning.

Græshopper lever typisk i 2,5-5 måneder efter klækning men enkelte individer er anført til at have levet i op til 12 måneder efter klækning.

En vigtig ting som man skal være opmærksom på hvis man ønsker at avle græshopper er rengøring.

Græshopper er alle bærer af en virus der under sunde og rene forhold ikke kommer i udbryd men ved at anvende det samme terrarie igen og igen efter en koloni er uddød uden rengøring vil denne virus blomstre op.

Virusset vil slå alle græshopper ihjel inden for kort tid og dermed vil produktion ikke være mulig efterfølgende.

Daglig rengøring hvor gammelt overskydende foder fjernes hver dag og hvor vand skiftes ud er en vigtig ting for at holde virus i ave.

Når en koloni dør ud vil det være en fordel at støvsuge terrariet for ekskrementer, dette fjerner alle muligheder for at virus og bakterie kan leve videre og overføres til nye individer.

En anden faktor er foderet, foderet der typisk består af græs skal fryses inden dette gives hvis ikke det er produceret under kontrollerede forhold.

Grunden til dette er at der ofte kan gemme sig parasitter i græsset taget fra naturen, her kan der være tale om eksempelvis hestehårs orm.

Disse parasitter vil komme ind som æg i græshoppen og fortære græshoppen indefra.

En produktion der har fået hestehårs orm er så godt som dødsdømt og har man først fået dette ind kan man lige så godt starte for fra.

Det er en større proces at producere græshopper hvorfor at prisen på disse også er høj i forhold til andre foderdyr så som fårekyllinger.

Foderværdien på græshopper er dog ret høj og mange dyr tager hellere en græshoppe end meget andet.

Samtidig er græshopper gode for jagtinstinktet for dyrene og dagaktive.

Hvad er tørrede græshopper?

Tørrede græshopper refererer til græshopper, der er blevet behandlet og tørret for at fjerne deres naturlige fugtighed. Dette gøres typisk for at kunne opbevare græshopperne i længere tid og give dem til dyr der vil spise dem tørrede, dette kunne være pindsvin, gnavere eller fugle der ikke har noget mod at spise tørrede græshopper.

Processen med at tørre græshopper indebærer normalt at fjerne græshoppernes naturlige fugtighed ved hjælp af enten varme, sol eller en kombination af begge. 

Dette udføres ved at sprede græshopperne ud i et godt ventileret område og lade dem tørre langsomt over tid eller ved at bruge ovne eller tørremaskiner for at fremskynde processen.

Når græshopperne er tørret, reduceres deres vandindhold, hvilket resulterer i en længere holdbarhed og muligheden for at opbevare dem i længere tid uden at blive fordærvet.

Tørrede græshopper er nemmere at opbevare end levende græshopper hvilket ofte også er årsgen til at flere køber disse til deres dyr.

Det er dog vigtigt at huske på at mange dyr kun vil have levende græshopper hvorfor tørrede græshopper kun ender med at blive en udgift.

Er du i tvivl om dit dyr skal have levende eller kan nøjes med tørrede græshopper så er du altid velkommen til at kontakte monis for mere info.

Vi har stor erfaring inden for dyr og ved hvad de fleste dyr vil spise.

Køb levende græshopper, hvordan opbevares disse?

Når der købes græshopper hjem til dyrene er det ofte et problem at holde disse i live i længere tid.

Ofte skyldes dette at de enten har stået lang tid i dyreforretningen inden de er blevet solgt eller at de har haft en lang transport tid fra producent til butik til forbruger.

Ofte oplever mange at deres græshopper dør efter relativt kort tid selv om de fodre dem og giver vand, mange forstår ikke hvorfor de ikke kan få det til at fungere.

Det hele bunder ofte i at købte græshopper enten er af en dårlig kvalitet hvor producenten har haft prisen mere for øje end kvaliteten eller at græshopperne ikke får tilstrækkeligt med varme hjemme ved forbrugeren.

Hvis de købte græshopper står for koldt vil de stadig spise men de har ingen mulighed for at fordøje føden.

Føden vil derfor forblive i deres tarme og langsomt begynde at gære og rådne, på et tidspunkt vil græshoppens organer give op og den vil dø grundet en forgiftning af kroppen.

Hvis man fodre sine græshopper er det vigtigt at dyrene samtidig får varme for at kunne fordøje foderet på den måde vil de kunne vokse og fordøje det foder de får.

Hvis ikke man ønsker at give sin græshopper varme vil det bedste være slet ikke at give dem foder, på den måde kan græshopper holde helt op til 3 uger uden at dø eller miste foderværdi.

Hos Monis sørger vi for at græshopper får væske med i form af kaktus inden afsendelse fra vores lager.

Transporten sker ved en ekspres forsendelse fra producenten til os på under 24 timer hvorefter at græshopperne får væske inden de sendes videre til kunden.

På den måde sikres den bedste kvalitet og den længste levetid på græshopperne.

Producenten er nøje udvalgt ud fra kriterier om at give dig den bedste kvalitet og hvor producenten vægter kvaliteten over prisen på produktionen.

Man er derfor altid sikker på at få den bedste kvalitet når man handler hos Monis fordi kvaliteten på insekterne altid står over kvantiteten.