Pasningsvejledning til Phelsuma Borbonica Grand Etang (Reunion Daggekko)

Pasningsvejledning til Phelsuma Borbonica Grand Etang (Reunion Daggekko)

Af : Tommy - Kategorier: Pasningsvejledning til Krybdyr
star
star
star
star
star

Phelsuma borbonica, også kendt som Réunion daggekko, er en art af daggekkoer, der er hjemmehørende på øen Réunion, beliggende øst for Madagaskar.

Phelsuma borbonoca er kendetegnet ved deres kraftige røde og blå farver samt  dens størrelse, hvor hanner når en længde på cirka 16 cm, mens hunner bliver lidt mindre og når en størrelse på omkring 12 cm.

Phelsuma borbonica er dygtige til at tilpasse sig klimaet og forandringer her, derfor findes phelsuma borbonica flere forskellige steder på Réunion, herunder mest frodige skove, skovbryn og åbne områder.

Denne pasningsvejledning omhandler lokalitetens af phelsuma borbonica der lever i skoven omkring søen Grand Etang som er den stærste sø på Reunion Island.

Hvordan beskrives leversteder bedst for Phelsuma Borbonica Grand Etang?

Phelsuma Borbonica trives i områder, der strækker sig fra det nordlige til det centrale og østlige Réunion. 

Gekkoen foretrækker at leve i de frodige løvtræer og langs skovbryn samt i lyse åbne områder. Yngre individer er for det meste at finde i de mere lavtliggende vegetationer.

På grund af øens unikke geografiske placering og det varierede landskab, oplever phelsuma borbonica betydelige temperaturudsving.

Dyrene kan blive udsat for temperaturer så lave som 10 grader Celsius i de koldeste måneder og op til 30 grader om sommerperioden.

Luftfugtigheden er konstant høj på øen, især i regntiden, hvilket skaber ideelle forhold for phelsuma borbonica.

Herunder ses et udtræk af vejret fra området omkring Grand Etang Søen.

Klimakort over landet omkring Grand Etang søen på Reunion Island.

Hvor Aktiv er phelsuma borbonica grand etang egentlig?

Phelsuma borbonica Grand Etang, er generelt betragtet som  en meget aktiv gekko art.

Gekkoen er dagaktiv, hvilket betyder, at de er mest aktive i løbet af dagen og hviler om natten. Deres aktiviteter omfatter normalt solbadning for at regulere deres kropstemperatur, jagen efter bytte og indtagelse af vand fra blade, blomster eller pytter i skovbunden.

Phelsuma Borbonoca  kan ofte observeres i træer, især i de højere dele af vegetationen, hvor de søger efter føde. Phelsuma borbonica Grand Etang-underarten trives i et miljø med høj luftfugtighed og er ekstra aktive i ynglesæsonen da gekkoen er meget territoriel.

Samlet set er Phelsuma borbonica, kendt for deres aktive adfærd i deres naturlige levesteder, hvor de udfører forskellige aktiviteter for at opfylde deres ernæringsmæssige og reproduktive behov.

Hvor svært er det at holde Phelsuma Borbonica gekkoer?

Phelsume borbonica kategoriseres som middel på en skala der går fra let til svær.

Selve pasningen er ret enkel og gekkoerne er meget nemme at have i terrariet, samtidig er de også meget tillidsfulde.

Der hvor phelsuma borbonica bliver svært er når det kommer til reproduktion mere om dette senere.

Hvordan bør et terrarium til phelsuma borbonica være med størrelse og opbygning?

Terrariet skal indrettes med passende elementer for at sikre et behageligt miljø for dine Phelsuma borbonica gekkoer. Herunder finder du retningslinjer for indretningen, dette er ikke et facit men en guide til dig.

Terrariets størrelse: Overvej terrariets størrelse omhyggeligt. Et terrarium med dimensioner på 45x45x60 cm er passende til et par, mens en større størrelse på 40x40x80 cm (L x B x H) anbefales til en trio af Phelsuma borbonica gekkoer.

Udluftning: Sørg for tilstrækkelig udluftning i terrariet. En top med omkring 50% netdækning hjælper med at opretholde god luftcirkulation.

Klatremuligheder:  Skab gode klatremuligheder ved at tilføje solide grene og planter. Disse giver dine gekkoer mulighed for at udforske og klatre i deres terrarium.

Baggrund: Brug korkplader, kokosmåtter eller andre egnede materialer som baggrund i terrariet. Dette giver et naturligt udseende og muligheder for planter som guldranken til at kravle op og skabe gemmesteder for gekkoerne.

Bundlag: Til bundlaget kan du bruge en blanding af 1/3 lecakugler, som du kan finde her på siden.

For at forhindre, at hunnerne gemmer deres æg i lecakuglerne, anbefales det at placere et plastiktrådnet eller skumvaskeservietter over kuglerne.

Toplaget skal bestå af ugødet spagnum blandet med kokoshumus og eventuelt barkstykker for at skabe tekstur.

Du kan også vælge enten Dragon Bioground eller kokoshumus.

Planter: Tilføj planter som Sansevieria-slægten, bromeliaer, Hypoestes phyllostachya (fregnefjæs) eller Hedera helix (efeu) til bunddække i terrariet. Disse planter skaber et naturligt miljø og giver gekkoerne skjulesteder. Bjergpalmen (Chamaedorea elegans) er også en god tilføjelse for at tilføre fyldighed i terrariet og kan nemt sprede sig.

Her er tale om retningslinjer men ikke facitlister, man kan derfor sagtens anvende andre materialer men det vigtige er at huske at efterligne de naturlige levesteder mest muligt.

Hvordan med temperatur, lys og fugt til phelsuma borbonica?.

Gekkoen trives optimalt ved en dags temperatur mellem 25-30 grader Celsius, og om natten kan temperaturen sagtens falde ned til omkring 10 grader, de fleste hjem holder dog en temperatur på 20 grader inden døre og dette er også ganske fint. Der er ingen grund til at lave køling på phelsuma borbonica om natten.

Da gekkoen er dagaktiv, er det vigtigt at sikre optimal UVB og UVA-belysning i terrariet, her vil en anbefaling ligge på 5-6% UVB pærer eller rør afhængigt af højden på terrariet og eventuel udluftning.

Luftfugtigheden bør opretholdes på et niveau mellem 70-90%, hvilket kan opnås ved regelmæssig forstøvning af terrariet efter behov.

Hvis du bemærker, at planter, bundlag eller terrariets glas stadig er fugtigt, kan yderligere forstøvning undlades for at undgå overdreven fugtighed.

Hvilke vitaminer og hvad for noget foder skal phelsuma borbonica have?

Når det kommer til fodringe af  Phelsuma borbonica anbefales det at anvende frugt og insekter.

Frugtdelen kan erstattes med nogle af de gekkofoder typer der findes på markedet men er ikke en nødvendighed for trivsel.

Der findes flere producenter af gekkofoder på markedet og fælles for dem alle er at pulveret skal blandes med vand, de fleste producenter anbefaler at man blander foderet med vand til man får en ønsket konsistens som ligner ketchup.

Når det kommer til fodring med insekter, bør dette tilbydes mindst en gang om ugen og gerne 2-3 gange ugentligt da dette er noget af de phelsuma borbonica æder mest i naturen.

Inden insekterne serveres, anbefales det at ryste dem i en blanding af kalk og vitaminer for at sikre en afbalanceret kost, blandingen er typisk 1 del vitamin og 2 dele kalk blandet sammen. Kalken skal være uden D3 vitamin da phelsuma borbonica får deres D3 vitamin fra UVB lyset i terrariet.. For unge gekkoer kan levende føde gives 3-4 gange om ugen. En god retningslinje at følge, når du giver levende bytte, er, at størrelsen på byttet ikke bør overstige bredden på gekkoens hoved.

For at sikre tilgængeligheden af vand i terrariet, kan du overveje at placere en vandskål inden for gekkoernes rækkevidde eller sørge for vanding i bromelia-planter, som fungerer som naturlige vandreservoir. Derudover er det vigtigt at sikre, at der altid er adgang til kalk uden D3 vitamin i terrariet, især når hunnerne lægger æg, da kalk spiller en afgørende rolle for deres sundhed og reproduktion.

Hvordan opdrætter og passer man unger af phelsuma borbobnica?

En af de ting som gør phelsuma borbonica til en af de mere vanskelige gekkoer at holde er ikke pasningen men det at få avl til at lykkedes.

Man kan sagtens have et par gående og hunnen vil lægge sine æg.

Æggene klækkes i terrariet uden brug af rugemaskine eller andet, problemet er dog at forældredyrene både er territorielle men også kannibalistiske og de vil derfor gøre alt hvad de kan for at æde deres eget afkom.

Mange avlere sætter kurve omkring æggene som gør at forældredyrene ikke kan komme til ungerne men forældredyrene vil gøre alt hvad de kan for at bryde gennem kurvene og æde de nyklækkede unger.

Denne adfærd gør det til en sværhedsgrad mellem at holde disse gekkoer og man skal være ekstra påpasselig når man har med ynglende par af denne art og sørge for at unger tages fra med det samme de kommer ud af ægget.

Unger passes på næsten samme måde som forældredyrene men skal dog have mere protein end forældredyrene at spise.

Man skal dog altid huske at hold af denne gekko i grupper skal ske med dyr i samme størrelse og at flere hanner aldrig ville kunne gå sammen.

Ønsker man at have andre dyr i terrariet hos Phelsuma Borbonica kan bør man se på dyr der lever nær bunden af terrariet, dette kunne være giftfrøer som også kræver en høj luftfugtighed.

Giftfrøer skal dog have en passende størrelse så de ikke ender som gekkofoder for de ellers meget sultne gekkoer.

Er Phelsuma Borbonica fredet eller på anden måde på citeslister?

Phelsuma Borbonica også kendt som reunion island day gecko er listed på UICNs liste og i på Cites Apendix II som truede dyreart.

Dette betyder ikke at der skal foreligge et certifikat som man kender det fra skildpadder eller andre dyr der er på Cites I listerne.

Men det betyder at hvis dyrene handles uden for Danmarks grænser skal der foreligge et opdrætter certifikat som beviser at dyrene er avlet i fangenskab og at den der har avlet dyrene dermed giver tro og love på at gekkoerne er opdrættet i fangenskab og ikke fanget i naturen.

Sygdomstegn hvad skal du være obs på:

Hvordan ser man sygdomstegn ved phelsuma borbonoca?

For at kunne konstatere om gekkoen er syg vil det være en god ide at se efter følgende punkter.

Adfærd: Hold øje med ændringer i gekkoens normale adfærdsmønstre. Dette kan omfatte nedsat aktivitet, nedsat appetit, eller at gekkoen gemmer sig mere end normalt.

Hamskifte: Observer, om gekkoerne gennemgår hamskifte som sædvanligt. Problemer med hamskifte kan være tegn på sygdomme.

Synlige skader: Tjek for synlige skader eller sår på gekkoens krop, lemmer eller hale.

Ændringer i terrariet: Vurder, om der har været ændringer i terrariets indretning eller i foderet, der potentielt kan have forårsaget adfærdsændringer hos gekkoerne.

Øjne: Undersøg om gekkoernes øjne ser klare og sunde ud. Blanke eller indsunkne øjne kan indikere helbredsmæssige problemer.

Vejrtrækning:  Observer, om gekkoernes vejrtrækning er blevet anderledes end tidligere. Unormal vejrtrækning kan være et tegn på sundhedsproblemer.

Hvis du er usikker på nogen af de nævnte punkter, anbefales det stærkt at konsultere en dyrlæge med ekspertise inden for krybdyr, der kan give den rette pleje og behandling til dine Phelsuma borbonica gekkoer.

Har du eventuelle spørgsmål til denne vejledning kan du rette henvendelse til forfatteren eller Monis.dk 

Log ind for at bedømme denne artikel

Relaterede produkter

Relaterede indlæg

Del dette indhold

Tilføj en kommentar

Lav en ny konto

Har du en konto i forvejen?
Login istedet eller Nulstil adgangskode