Hvor stammer buffalo orme fra og hvorfor navnet?
Buffalo orme menes at stamme fra afrika men er i dag udbredt over alle kontinenter hvor der lever mennesker.
Navnet buffalo orm er skabt i det 19. århundrede af videnskabsmænd der mente at selve buffalo ormen lignede en bøffel i hovedet.
Selve navnet stammer altså ikke fra byen Buffalo i det nordlige USA men er udelukkende givet for at buffalo orme får et mere tiltalende navn.
På engelsk hedder buffalo orme lesser mealworm eller oversat til dansk mindre melorm men da navnet ikke apelerede til den brede befolkning blev navnet buffalo orm opfundet netop fordi som tidligere skrevet at videnskabsmænd mente at larven lignede en bøffel i hovedet.
Buffalo orme er at finde stort set over hele verden og betegnes som et skadedyr da de billen lægger æg i alle former for korn produkter men også i ærter og peanuts har man fundet buffalo orme.
På verdensplan anslås det at buffalo orme er et af de største problemer inden for skadedyrs bekæmpelse.
Flere er dog begyndt at se buffalo orme som et godt alternativ til co2 udslippet i verden.
Derfor eksperimenteres der flere steder med at lave buffalo orme til foder eller menneskeføde.
Hvor vidt dette er en god ide er dog uvist endnu.
Er hønsebiller er det samme som buffalo orme.
På dansk kendes buffalo orme under navnet hønsebiller.
Grundet til dette er at buffalo orme ofte findes i hønsehuse hvor de er en plage for både høns og ejer.
Billen lægger sine æg steder hvor hønsene ikke kan komme til dem og larverne er stort set altædende.
Larverne æder sig gennem træ, glasfiber og andet i deres søgen efter føde.
Dette nedbryder hønsehusene og hønsene irriteres af buffalo ormene der bider i deres kroppe.
For ejeren kan det være en bekostelig affære da buffalo orme ofte ødelægger hønsehusene i deres massive angreb.
Larverne vil ligeledes spise foderet fra hønsene og også æde deres æg hvis det er muligt for dem at komme til dette.
Resultatet er en ødelagt produktion og en bekostelig affære.
Typisk kommer buffalo orme ind sammen med hønsenes foder, larverne er små og svære lige at få øje på.
En håndfuld larver vil under de optimale betingelser kunne ødelægge en hønseproduktion inden for få måneder.
Derfor anbefales det ikke at bruge buffalo orme som tilskud til hønsene, her vil den større melorm være et meget bedre alternativ.
Buffalo orme er velegnet som foderdyr
Som foderemne er buffalo orme et glimrende foder og specielt godt egnet til mindre fugle og krybdyr.
Billerne er uinteressante for de fleste dyr fordi de udskiller et sekret der smager grimt men buffalo orme er for mange dyr noget der nemt glider ned.
Rent næringsmæssigt minder buffalo orme meget om melorme men der er dog forskellen at buffalo orme indeholder mere keratin hvilket for nogle fugle kan være et problem fordi de har svært ved at nedbryde dette i deres system.
Der er typisk tale om frugt og insektædende fugle der oplever problemer med dette hvorfor at valget af buffalo orme ikke altid behøver at være det helt rigtige.
Buffalo orm gives enten med pincet eller i en skål for sig selv med lettere høje kanter.
Da buffalo orm ikke er glaskravlende vil de forblive i den boholder som de serveres i.
Sørg dog for at beholderens sider er høj nok til at buffalo ormene ikke kan kravle oven på hinanden og af den vej komme ud.
Opbevaring af buffalo orm.
Buffalo orme kommer enten i rør eller i en plastik boks, afhængigt af emballagen er det vigtigt at sørge for at der er god ventilation omkring buffalo orm da for for lidt luftcirkulation vil føre til kondens dannelse.
Det er super vigtigt at huske at kondens er den største fare for buffalo orm da kondens vil give skimmelsvamp som vil slå buffalo ormen ihjel.
Modsat melorm som opbevares i køleskabet vil buffalo orme gerne holdes ved almindelig stuetemperatur.
Ved at køle buffalo orm vil dyrene gå i dvale og da deres kroppe ikke er særligt store vil de efter meget kort tid dø.
Da buffalo orme er stort set aldædende vil havregryn eller andet form for kornprodukt være fint foder for dem.
For at buffalo orm kan spise kræver det væske, her anbefales det at benytte økologisk gulerod disse ikke er sprøjtede og pesticide rester vil slå buffalo ormen ihjel.
Hvis ikke buffalo orme får væske eller foder vil de begynde at æde hinanden og derved vil bestandne blive mindre.
Grundet buffalo ormes hurtige vækst så vil de danne mange exo skeletter i bakken løbende.
Dette kan man blæse af uden døre men vær obs på at exo skelettet kan give anledning til allergier.
Pasning og formering af buffalo orme
For at kunne fungerer og formere sig skal buffalo orm have en meget høj varme gerne omkring de 27-30 grader hvorefter buffalo orm vil forpuppe sig og blive til buffalo biller.
For at processen kan lykkedes er det vigtigt at buffalo orm har et sted hvor de kan kravle ind og forpuppe sig.
Her vil et stykke pap eller andet være en god ide i forhold til at skabe et gemmested for larven så den kan forpuppe sig uden at blive ædt af andre artsfælder eller rovdyr.
Bunden i avls kulturen skal bestå af en eller anden form for kornsort, dette kunne være havregryn eller foderklid, nogle æggebakker som billerne kan lægge deres æg på samt en varmekilde.
De færreste ønsker at holde en temperatur på 27-30 grader i huset og derfor kan det være en fin løsning med et varmekabel eller en varmemåtte til at få temperaturen op.
For at sikre at biller og larver skilles fra hinanden løbende kan det vær en god idet at stable flere kasser oven på hinanden og sætte et finmasket net i bunden af kassen.
På den måde vil eventuelt nye larver kravle gennem nettet og ned i bakken under hvor de kan starte med at æde.
Selve processen fra æg til færdig bille tager 7-8 uger fra ægget bliver lagt til den færdige bille kommer ud af sin puppe.
En fuldvoksen buffalo bille hun kan lægge op til 100 æh hver eneste måned, selve æggene er hvide og aflange i starten men skifter over tid farve til en mere mørkebrun farve.
Æggene lægges højt for at undgå at andre larver spiser dem og hænger i klaser gerne steder hvor der er varmt.
Æggen klækker efter 4-7 dage hvorefter larven finder vejen frem til føden og begynder at æde.
Efter ca. 6-11 skifte af exo skellet og ca. 7 ugers opfodring vil larven forpuppe sig hvis den kan finde et passende sted at gøre dette.
Kan den ikke det vil den i sidste ende blive ædt af de andre larver.
Hvis larven får lov at forpuppe sig vil udviklingen fra larve til bille tage 7-11 dage hvorefter den færdige bille vil komme ud af sin kokon.
Billen vil have en rødbrun farve i starten der over tid vil gå over og blive helt sort som billen ældes.
Buffalo biller har en levetid på op til 2 år efter klækning og er en af de længst levende bille arter på jorden.
Af den grund er den også uhyre effektiv til at reproducere sig selv.
Buffalo orme i kakerlak kulturen.
Buffalo orm har fået et rygte om at de er gode at bruge som skraldemænd i dubia kulturer hvor buffalo orm vil spise de døde kakerlakker og foderrester.
Dette er imidlertid kun en skrøne og buffalo orm kan ende med ikke kun at spise de døde kakerlakker men også de levende og derved blive et decideret skadedyr.
Derfor anbefales buffalo orm ikke som skraldemænd i en dubia kultur med mindre man har kontrol over dem i kulturen.
Dette kan være vanskeligt og fordi buffalo orm har en hurtigere produktionstid end dubia kakerlakker har det.
Ud over dette skal der gerne være en lettere beskidt kultur hos dubia netop fordi dubia yngler og formerer sig bedre hvis der er døde i kulturen.
Buffalo orme vil gerne spise både foder og døde kakerlakker men som hos høns kan de være en større plage for kakerlakkerne end de bliver deciderede nyttedyr.
Buffalo Worm er det det samme som buffalo orm?
Det engelsek buffalow worm er frit oversat til dansk som buffalo orm.
Grundlæggende skulle de nok have heddet bøffel orm på dansk men det engelske buffalow worms har åbenbart haft en bedre klang og derfor er det blevet til buffalo orm.
Buffalo worms er grundlæggende bare larver af arten Alphitobius diaperinus som også hører under mørkebille familien hvor blandt andet melorm og zophobas larver også hører inde under.
Buffalo worms er altså blot det engelse ord for buffalo orm.
Selve udtrykket buffalow worms nedstammer fra videnskabsmænd i 1900 tallet der mente at Alphitobius diaperinus som arten heder på latins larver lignede en bøffel i hovedet.
Buffalo worms har altså ikke fået deres navn fra byen buffalo i USA som mange tror og heller ikke fra det engelse udtryk omkring kyllinger der ofte kendes som buffalowings.
Buffalo worms har heller ikke fået deres navn selv om de ofte optræder i hønsehuse hvor de kan være til stor gene og skabe en del skader for både høns og ejer.
Buffalo worms er imidlertid ofte at finde i mel og gryn da dette er det som buffalow worms lever af og kan formere sig på.
Buffalo Worms er også at finde i reder hos andre dyr fordi buffalow orms kræver en del varme for at kunne formere sig.
Ønsker du mere info omkring buffalow worms er du mere end velkommen til at kontakte os og få råd og vejledning.