Rugemaskine til krybdyr
Naturen er på mange måde forunderlig og har indrettet sig på utrolige måder. Krybdyr er et godt eksempel på disse, da de på en helt unik vis har tilpasset sig deres naturlige habitater. Når man har krybdyr som hobbydyr, kan man dog ikke altid lade naturen passe sig selv. Det kan være nødvendigt at give den en hjælpende hånd – fx ved hjælp af en fuldautomatisk rugemaskine.
Krybdyræg stiller nemlig nogle helt særlige krav, for at de kan udklækkes succesfuldt og blive til nyt afkom. Det er ærgerligt, hvis arbejdet skal gå tabt, når man får sine krybdyr til at parre sig, og man ønsker sig, at der kommer unger ud af parringen. Derfor er det en god investering at øge sine chancer for succes med en rugemaskine til krybdyr i høj kvalitet. Da der efterhånden er mange muligheder på markedet, kan det være lidt af en jungle at finde frem til den rigtige maskine. Heldigvis har vi både erfaring og viden på området, der gør os i stand til at tilbyde kompetent rådgivning og vejledning. Står du og mangler en effektiv rugemaskine til krybdyr, er du derfor kommet til det helt rigtige sted.
Hvorfor er rugemaskiner nødvendige?
Som sagt kan naturen ikke altid passe sig selv. Man ville måske gå ud fra, at krybdyrene selv kunne passe æggene og sikre sig, at det blev til unger. Desværre er det ikke sådan, at deres natur er indrettet. I deres naturlige habitat vil de krybdyr, der lægger æg, finde et passende sted at lægge dem, og derefter forsvinde. Med andre ord er krybdyr ikke særlig gode forældre, da de ikke tager sig af deres unger. Man vil derfor typisk se, at krybdyrhunnen graver et hul i terrariet og lægger sine æg i jorden for derefter at overlade dem til sig selv. I terrariet er der dog ikke de optimale betingelser for udrugningen, og det er næsten umuligt at overvåge samt styre de forskellige forhold, som fx temperatur og luftfugtighed. Derfor er en rugemaskine en stor hjælp i udrugningsprocessen, da den sikrer de optimale betingelser for udrugning af æggene.
Skal alle krybdyræg bruge en rugemaskine?
I rigtig mange tilfælde er det en god idé at investere i en rugemaskine, hvis du vil udruge æg fra dine krybdyr – men dog ikke altid. De fleste krybdyr lægger æg, men der er også nogle få arter, som føder levende unger. Er det tilfældet, er der naturligvis ikke behov for en rugemaskine. Der er også enkelte tilfælde, hvor æggene ikke kræver andet end almindelig stuetemperatur – for eksempel med kronegekkoer. Her er det heller ikke nødvendigt med en rugemaskine, men kan være ganske tilstrækkeligt med en æglægningsboks til at opbevare æggene i. Med en æglægningsboks sikrer man nemlig, at æggene får den rette luftfugtighed og luften kan frit cirkulere så der ikke dannes kondens i låget, der kan dryppe ned på æggene så fosteret drukner.
Hvad er specielt ved en rugemaskine til krybdyr kontra en til fjerkræ?
Krybdyr er fra naturens side i mange tilfælde æglæggende. Der findes arter som føder levende unger, her er det ikke nødvendigt med en rugemaskine.
Er du den lykkelige ejer af krybdyr som er æglæggende, så er en rugemaskine ofte en god ide.
I enkelte tilfælde er det ikke nødvendigt med en rugemaskine, da krybdyr æggene, til eksempelvis kronegekkoer, ikke kræver andet end almindelig stuetemperatur for at kunne klække.
Her er en æglægningsboks til gekko æg mange gange en god investering. Æggene kommer således ikke til at ligge for fugtigt, og samtidig får de den nødvendige luft.
Forskellen på en rugemaskine til krybdyr og en til fjerkræ er, at en rugemaskine til krybdyr er meget mere præcis i temperaturen. Samtidig vendes æggene ikke i rugemaskinen.
Fjerkræ såsom høns og ænder, lægger deres æg i egen rede og tager sig af deres afkom ved at vende æggene jævnligt, for at fordele varmen ligeligt på æggene.
Efter udrugning tager moderdyret sig af sit afkom, indtil de er store nok til at komme fra reden af.
Krybdyr er helt anderledes. Her lægger hunnen sine æg et sted, som hun finder passende, det kan være i et hjørne af terrariet hvor der er lidt højere end andre steder.
Det kan også være udendørs, som eksempelvis skildpadder. De gør det et sted i haven ved en høj, hvor æggene ikke bliver oversvømmet.
Enkelte slangearter lægger deres æg i en bunke, hvor hunnen ligger og gnider sig op af æggene. På denne måde holdes de varme, men her de vendes ikke.
Når æggene klækker er ungerne levedygtige og klar til at klare sig selv uden forældrenes hjælp.
Nogle krybdyr er ligefrem kannibaler og æder deres eget afkom hvis disse sættes ind til forældrene efter klækningen.
Grunden til, at et krybdyr æg ikke må vendes, er at der efter 24 timer dannes en luftboble i toppen af ægget. Luftboblen er den, som fosteret trækker vejret gennem under hele udrugningen.
Ved at vende ægget, vil luftboblen blive fyldt med vand, og fosteret vil dermed blive kvalt.
Derfor må en rugemaskine til krybdyr, aldrig kunne vende æggene.
Sådan forbereder du din rugemaskine til krybdyr for udrugning af æg
I det øjeblik du spotter, at din hun er begyndt at grave, sætter du rugemaskinen til strøm. Så er den klar til udrugning af dine krybdyr æg.
Herefter indstiller du maskinen til den ønskede temperatur, som afhænger meget af arten.
Du kan herunder se, hvilken temperatur nogle enkelte arter kræver. Er din art ikke på listen, så kan du typisk google dig frem til temperaturene.
Husk at ikke alle krybdyr æg skal udruges på samme måde, selvom arten står listet herunder.
Enkelte arter kræver en kølingsperiode i udrugningsprocessen for at lykkedes.
Dette er typisk kun for meget specielle arter, som lever på den sydlige halvkugle.
Leopardgekkoer udruges ved følgende temperaturer:
26-28 °C giver hunner
29-31 °C giver både hunner og hanner
32-33 °C giver udelukkende hanner
Udrugningstid: 30-60 dage alt efter udrugningstemperatur nogle gange længere
Skildpadder udruges ved følgende temperaturer:
25-28 °C giver flest hanner
28-31 °C fiver flest hunner
32°C+ slår fosteret ihjel, så lad være med at indstille din krybdyrrugemaskine til det.
Udrugningstid: 90-120 dage, nogle gange længere alt efter art og fosterets udvikling
Yemenkamæleoner udruges ved følgende temperaturer:
24-28 °C, her kan man ikke kønsbestemme ud fra temperatur.
Udrugningstid: 180-240 dage, afhængigt af luftfugtighed og temperaturer.
Pantherkamæleoner udruges ved følgende temperaturer:
Pantherkamæleon er en af de arter, der er lidt anderledes i sin form for udrugning, da den kræver natsænkning.
Dagstemperaturen skal ligge på 26-30 °C, hvilket vil svare til ca. 16 timer om dagen.
Nattemperaturen skal lægge på 21-24 °C, hvilket svaret til ca. 8 timer om dagen.
Natsænkning kan ske ved at sætte et tænd/sluk ur på rugemaskinen.
Udrugningstid: 150-200 dage, nogle gange længere efter fosterets udvikling.
Kongepython udruges ved følgende temperaturer:
Kongepython udruges ved 32 grader, konstant temperatur gennem hele udrugningsperioden.
Udrugningstid: 56 dage, vær obs. på at nogle slanger har brug for hjælp, til at komme ud af æggene.
Skægagamer udruges ved følgende temperaturer:
Skægagamer udruges ved en temperatur på 28-30 °C.
Udrugningstid: 60-75 dage afhængigt af fosterets udvikling.
Luftfugtighed under udrugningen
Luftfugtigheden i rugemaskinen er vigtig under udrugningen af æggene, i din krybdyrrugemaskine.
Men luftfugtigheden afhænger meget af, hvilken art det er du skal udruge, for ikke alle arter kræver de samme forhold.
Her er forholdende, som temperaturene, også forskellige fra de forskellige arter.
Leopardgekkoere skal have en luftfugtighed på 80-90% i hele udrugningsperioden.
Dette kan du opnå ved at holde låg på æggene i hele perioden, og udlufte dem en gang hver 2-3. dag.
Det samme gælder for skægagamer og kronegekkoer så her vil du kunne benytte samme teknik.
Skildpadder skal, afhængigt af arten, ligge på 65-85% i luftfugtighed.
Dette kan de fleste rugemaskiner klare, du skal derfor ikke andet end at fylde vand i bunden af maskinen under hele processen.
Fylder du vand i bøtterne under udrugningen, har vi erfaret at æggene kan knække og fosteret derfor dør, grundet bakterier og tørke i ægget.
Derfor anbefales det at have låg på æggene de første 2-3 uger af processen, og derefter tage låget af bøtterne og lade udrugningen ske uden låg eller tilført væske til bøtten i resten af perioden.
Sagt på en anden måde skal du kun fylde vand i bunden af maskinen.
Panther og Yemen kamæleoner ligner meget hinanden, og her skal luftfugtighed ligge på 85-95%.
Det er dog faktisk bedre at æggene ligger lidt mere tørt, og derved falder lidt sammen end at de ligger for vådt.
Ved for meget væske kan æggene suge så meget væske til sig, at de revner og derved flækker og går til.
Kongepython æg skal ligge i en luftfugtighed der ligger på 90-100%, dog skal de ikke ligge i en skål med vand der dækker ægget.
Fugtig vermecolite i en bøtte med et låg henover kan mange gange klare opgaven.
Det er vigtigt som med andre krybdyr æg, at det ikke drypper ned på æggene.
Du kan herunder læse nogle vejledninger til, hvilke udrugningsmaterialer samt hvordan du bedst holder luftfugtigheden hos dine krybdyr æg.
Udrugningsmaterialer i krybdyrrugemaskinen og luftfugtigheden
Når du skal lægge reptilæggene i rugemaskinen, skal de lægge i et eller andet materiale, her er der lige så mange meninger om hvad der virker, som der er opdrættere.
Vores erfaring er dog at vermecolite er det materiale, der virker bedst til udrugning af reptilæggene.
Men i alle materialer kan bruges kokoshumus, forest floor bedding og andre substrater.
Det vigtigste er at materialet kan holde og afgive fugt til ægget under udrugningen.
Til opbevaring af æggene anbefales det at bruge en eller anden form for plastbøtte med låg til, her er æsker til foderdyr virkelig gode at benytte, fordi du her får en bøtte der er billig og samtidig også får en bøtte, som tjener til formålet og kan smides væk efter endt udrugning.
Når boksene gøres klar til udrugning gør du som følger:
1: Kog vermecolitten i en gryde med kogende vand.
På den måde undgår du skadelige bakterier, der kan være i substratet, og som kan ødelægge udrugningsprocessen.
2: Lad vermevolitten køle ned og tag den op af gryden i en mængde, der passer til en af dine plastbøtter.
Inden udrugningssubstratet lægges i bøtten, presses den godt sammen så eventuelt overskydende vand kommer ud af den.
Substratet skal fylde ca. 2/3 af bøttens volumen.
3: Grav æggene fri fra reden eller tag dem fra moderen af, og læg dem i bøtten med vermecolite.
Læg æggene i bøtten så ca. 30-50% af æggens skal er dækket.
Husk når du graver æggene op at mærke dem op som de lægger, med et kryds så de ikke vendes ved en fejl, dette slår fosteret ihjel.
4: Læg låg på bøtten, nogle arter skal have låg på under hele udrugningen, mens andre kun skal have låg på i ganske kort tid.
Det vigtige er at æggene tilses hver dag og eventuelt kondensvand på låget fjernes, så det ikke drypper ned på æggene.
5: Sæt æggene i rugemaskinen, og sørg for at der er vand i bunden af maskinen, samt at maskinen holder temperaturen inden bøtterne, sættes i maskinen.
Når alt dette er gjort, er det blot at vente og tjekke æggene jævnligt.
Hvilken krybdyr rugemaskine skal jeg vælge?
Det er et super godt spørgsmål, for der er nok ikke noget endegyldigt svar på, hvad der virker bedst.
Teoretiskset kan du bygge din egen krybdyrrugemaskine.
Alt det kræver er et akvarievarmelegeme i passende størrelse, en flamingokasse, et par mursten, en plastbeholder, et termometer og et hygrometer, samt noget vand.
Alt du gør er at placere plastboksen inde i flamingokassen, lægge murstenene ned i boksen sammen med varmelegemet og monterer et termo- og hygrometer inde i kassen så du kan overvåge temperatur og fugtighed.
Det lyder ret nemt ikke? Eller det vil sige, det er måske ikke så nemt, for man skal jo lige købe det hele ind og få det til at virke først.
På denne måde kan en færdigmodel være en nemmere og mere præcis løsning, men måske lidt dyre løsning.
Hos Monis har vi valgt at føre modeller, som vi allerede har testet og derfor ved med 100% sikkerhed at de virker.
Om du vælger den ene eller den anden model, er helt op til dig og hvad du selv tror på.
Vi kan ikke garantere, at du får 100% succes, for det afhænger af mange ting, men vi kan hjælpe dig et godt stykke på vejen.
Lad os hjælpe dig inden du køber din nye krybdyrrugemaskine
Hos Monis er vi ikke bare en almindelig forretning med lidt forstand på det vi sælger.
Vi er en samling af nørder, der elsker de dyr vi sælger foder og tilbehør til.
Det betyder også, at vi kan hjælpe dig i valget af krybdyrrugemaskine, når du skal købe sådan en.
Vi kan rådgive dig langt hen ad vejen i, hvordan maskinen virker, om den har blæser eller ikke og hvilken teknik der er monteret i maskinen.
Vi kan også langt hen ad vejen hjælpe dig med råd og vejledning til udrugning af dine æg.
Vores erfaringer er ikke bare noget som vi griber ud af den blå luft, vi har hands on erfaring med alle de produkter du finder hos os.
Derfor er du altid velkommen til at skrive en mail eller ringe til os og få en snak inden du køber din krybdyr rugemaskine.