Flotte og funktionelle huler til dit krybdyrs terrarie
Mange krybdyr vil have glæde og gavn af en af de flotte huler fra Monis. Både øgler, slanger, gekkoer skildpadder, fugleedderkopper og fisk kan bruge hulerne, når blot de er tilpasset dyrets størrelse.
Huler spiller en helt central rolle i indretningen af terrarier, fordi de giver krybdyr mulighed for at trække sig tilbage og føle sig trygge – præcis som i deres naturlige habitat. Mange arter bruger huler som hvileplads, skjulested eller til æglægning, og derfor er de med til at tilgodese krybdyrs naturlige behov.
En god hule i terrariet hjælper dyrene med at regulere kropstemperaturen ved at skabe køligere eller mere fugtige mikroklimaer, hvilket især er vigtigt i terrarier med varme baskingzoner. Huler kan også reducere stress og fremme naturlig adfærd som jagt, æglægning og hvile. Uanset om du har slanger, gekkoer, skildpadder eller andre krybdyr, bør huler være en del af et naturligt terrarie miljø, hvor dyrene kan trives.
Krybdyrhuler i ægte stenlook i mange størrelser
Som tilbehør til slanger, skildpadder, gekkoer og andre krybdyr er de flotte stenhuler virkeligt velegnede til mange forskellige arter. Du kan vælge en hule, der passer dit dyr i udformningen. Nogle huler er højere, andre mere flade.
Hvis du vil have en hule til dit akvarie, skal du vælge en, der er gennemfarvet materiale, som fx klippehulen fra Dragon eller
Der er mange naturtro huler at vælge imellem, så du kan finde en, der matcher din øvrige terrariestil og klima. Og selvom hulerne er flotte, så er de ikke kun simpel terrariedekoration, men et væsentligt element, der medvirker til at dingekko, kamæleon eller slange kan udleve sin naturlige adfærd.
Hulerne kan også bruges som en dekorativ terrariesten, hvor dit dyr kan klatre op og nyde varmen fra en varmepære. Husk altid at givet dyret mulighed for at vælge både sol og skygge i dagtimerne, der er afstemt efter deres oprindelsessted. Til at sikre et godt klima i terrariet kan du fx installere en terrarietermostat, så du kan styre lys, fugt og temperatur.
Stenhuler til slanger, gekkoer og andre krybdyr eller padder
Både gekkoer, slanger, frøer, skildpadder, firben og fugleedderkopper vil sætte pris på at have en god hule at gemme sig i. Derfor har vi samlet flere forskellige huletyper til dine krybdyr, så der er noget for ethvert behov. Du kan vælge huler, der samtidigt passer godt ind i dit ørkenterrarie, skovterrarie eller tropiske terrarie.
Hav gerne mange forskellige gemmesteder og huler i terrariet hos dine dyr. Det gør nemlig at de føler dig meget mere trygge og derfor også oftere vil være fremme.
Zoo Meds Repti Shelter er en 3 i 1 hule, hvor dit dyr både kan gemme sig, få opfyldt deres behov for en fugtig hule eller lægge sine æg. Den er altså et optimalt fugtskjul, der er essentielt under hamskifte og samtidig er den utroligt flot at se på.
GiganTerra har fx også lavet en virkeligt flot træhule, hvor det ligner træstubbe med en hule under. Den er perfekt ind i et skovterrarie med fx daggekkoer eller frøer og til dine skildpadder kan du få en hule udformet som et stort skildpaddeskjold, så du kan skabe masser af skildpaddestemning i terrariet, selv hvis de gemmer sig.
Rengøring af terrarier og krybdyrhuler
Et rent terrarie er nøglen til sunde og velfungerende dyr. Det er derfor vigtigt at holde dit terrarie rent for at undgå sygdom hos dine krybdyr. Når du holder terrariemiljøet rent, mindsker du risikoen for bakterier, svamp og parasitter, der kan skade dine dyr og ødelægge det naturlige, balancerede terrariemiljø.
For alle krybdyr – fra slanger og skildpadder til gekkoer – er god hygiejne en essentiel del af pasningen. Små daglige rutiner som at fjerne madrester og afføring holder lugt og bakterier nede, mens en grundigere rengøring af bundlag, skjul og andet terrarietilbehør bør foretages jævnligt – typisk hver 2.-4. uge afhængigt af art og terrariestørrelse. En regelmæssig rengøring sikrer et friskt, sikkert og stabilt naturligt habitat til krybdyr, hvor dyrene kan trives uden stress og sygdom.
Dragon har fx produceret en række huler i deres velkendte kunststof materiale, som både tåler opvaskemaskine og også kan bruges i akvarier. Det gør det utroligt let at gøre terrariet rent. Mens du rengør terrariet, kan du have dit krybdyr i en sikret faunaboks eller en af de populære plastbokse til krybdyr transport og midlertidig opbevaring fra Braplast.
Huler som en vigtig del af din terrarieindretning
Huler er ikke kun praktiske skjulesteder, men også et centralt element i en stemningsfyldt terrarieindretning. Når du kombinerer huler med flotte og farverige terrarieplanter, imponerende naturdekorationer som store rødder og vandfald, skaber du et terrarie, der både er funktionelt og visuelt imponerende.
Hulerne giver dyrene et sikkert sted at hvile, hvor de også kan regulere kropstemperaturen og udleve deres naturlige adfærd, mens terrarieplanter og naturdekorationer tilfører dybde, farve og struktur. Tilføjer du fx også et rislende vandfald eller små vandelementer i dit tropiske terrarie, opnår du et miljø, der minder om tropedyrenes naturlige habitat og stimulerer både aktivitet og trivsel.
Med den rette kombination af terrarietilbehør kan du skabe et naturligt og flot terrariemiljø, der både er en fryd for øjet og tilgodeser dine krybdyrs behov for tryghed og variation.
Monis – vi er eksperter i krybdyr
Når du køber tilbehør til dit terrarie hos Monis, vil vi gerne sikre, at du får den bedste service. Vi har erfaring med krybdyr og kan derfor vejlede dig i de rette muligheder både, når det gælder valg af terrarie og indretningen af dem.
Når du første gang skal beslutte dig, hvilket dyr du vil have i dit terrarie, kan det godt være overvældende med de mange valgmuligheder og ting, der skal anskaffes for at sikre, at dit nye eksotiske kæledyr får de bedste betingelser. Det ved vi, og derfor rådgiver vi gerne i din opsætning med fodring, belysning, størrelsen på dit terrarie i forhold til dine ønsker og meget mere. Kontakt os her.
Artiklen er skrevet af Carolina Søndergaard