Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 30/04 kl. 10:00
189,95 kr.
  • Ikke på lager
Påfugle knæler Pseudempusa Pinnapavonis
search
search
  • Påfugle knæler Pseudempusa Pinnapavonis
189,95 kr.

Påfugle knæler Pseudempusa Pinnapavonis

LFTK-PSEPIN

Påfugle knæleren er en god begynder knæler, da den kan klare sig ved stuetemperatur og spiser næsten alt der bliver serveret for den.

Påfugle knælerene kan man godt have til at gå sammen i grupper, men det kræver at de er af samme køn og størrelse. Ellers kan de finde på at æde hinanden.

Farven kan variere fra lys brun til brun.

Påfugle knæleren stammer fra Thailand, men er også fundet i de omkringliggende lande som Myanmar.

Ikke på lager

Hvilket størrelse terrarie skal jeg vælge, og hvordan skal det indrettes?

Terrarie størrelsen skal være minimum 2 gange dyrets længde i brede og dybde, og 3 gange i højden. Hvis man vil have flere sammen skal man selvfølgelig have et større terrarie.

Bundlaget kan man, om man vil have bioaktiv bund, eller bund af papir eller vat rundeller. Den bioaktive bund er god, fordi man ikke skal rydde op for madrester og evt. døde blade og andre planterester. Det ordner bænkebider og springhaler.

Et bundlag af papir eller vat er nemt at udskifte, og samtidig nem at holde øje med om der trænger til fugt. Fugt ca hver 2-3 dag, eller når det trænger. Luftfugtigheden skal ligge mellem 40-60%. Det er ikke nødvendig med en vandskål, da knæleren får sit væskebehov stillet gennem foderet og derfor ikke vil bruge den. Hvis den skulle trænge til væske vil den drikke af bundlaget, eller det vand der kommer på siden af terrariet når man fugter.

Bundlaget i det bioaktive terrarie kan bestå af spagnum eller kokoshumus tilsat springhaler eller bænkebider, eller begge dele.

Det er nødvendig med grene i terrariet, da knæleren skal have noget at hænge fra når den skifter exo skelet. Planter kan man også vælge. Om de er kunstige er knæleren ligeglad med, bare der er grene den kan skifte exo og jage fra.

Det er ikke nødvendig med lys, med mindre terrariet står et meget mørkt sted. Knæleren er dagaktiv, hvilket betyder den skal have det lyst i dagtimerne, og mørkt om natten.

Hvad er Påfugle knæleren for en knæler, og hvad foder skal den have?

Påfugle knæleren er en rigtig god begynder knæler. Den kan gå ved temperature mellem 20 og 30 grader, og om natten ned til 18 grader.

Påfugle knæleren er en stor knæler med en størrelse på op til 10 cm for hunner, og 7-8 cm for hanner. Hunner er L10, og hanner L9. Det vil sige at hunner skifter exo skelet 9 gange, og hanner 8 gange.

Man kan godt holde dem sammen hvor det er blandede hun og han, men det er kun ind til de når L4. Der efter skal de deles op i køn. Hunner har en levetid på ca 2 år, hvor hanner lever 1 - 1,5 år.

Med hensyn til foder er de ikke kræsne. Her er der en foderplan man evt. kan bruge:

L1-L4 : store bananfluer, mikro fårekyllinger(L2-L4)

L5-L6 : krølvingede fluer, spyfluer, små fårekyllinger, små pallida kakerlakker, soldaterfluer og melorm.

L7-    : fårekyllinger, pallida kakerlakker, soldaterfluer. voksmøl, melorm, spyfluer, mindre græshopper

For at finde ud af om det er en hun eller han man har, kan man tælle segmenterne (ringe) på bagkroppen. Hunner har 7 ringe, hvor hanner har 8 stk. Man kan også når de bliver L5 se at de får en plet på indersiden af fangarmene. Hunner får en rød plet, og hanner får en sort.

En ting man skal være opmærksom på er når de skal til at skifte exo skelet. Der må ikke være foderdyr nede ved dem, da bla. fårekyllinger kan finde på at slå dem ihjel, og æde dem. Det er let at se når de skal skifte. Så vil de ikke tage føde til sig, og de hænger stiv ned fra enten en gren eller andet de kan hænge fra. Fra de har skiftet, går der ca et døgn inde de er hærdet op og kan spise normalt igen.

Kunder der købte dette produkt købte også:

Lav en ny konto

Har du en konto i forvejen?
Login istedet eller Nulstil adgangskode