Sort Mark Fårekylling

Den sorte markfårekylling (Gryllus Bimaculatus) er den største af de arter af fårekyllinger der anvendes til foder inden for hobby dyr.

Fårekyllingen er også den mest larmende af de fårekyllinger der findes til foder og er derfor af nogle elsket og andre hadet.

Sort markfårekylling æder hinanden.

Dette støder man på flere steder men grunden til at sort markfårekylling æder hinanden er typisk fordi dyrene ikke har adgang til væske og foder.

Som mange andre fårekyllingearter spiser sort markfårekylling hinanden hvis de mangler væske fordi dyrene ikke kan spise uden adgang til væske.

I naturen spiser den sorte markfårekylling typisk plantedele men kan også godt spise kød eller andre former for protein fra andre insekter.

Det anbefales dog at sort mark fårekylling holdes på en basis af plantedele så som gulerod, ikke for væskeholdige salater og tør piller der er protein rige.

Sort markfårekylling drikker ikke meget men er der ikke adgang til væske vil dyrene angribe hinanden og forsøge at æde hinanden for at overleve.

Hav derfor altid dine sorte markfårekyllinger i en boks hvor der er god ventilation og adgang til vand fra en svamp eller vandgele.

Sort markfårekylling kan være territorial.

Da sort markfårekylling oprindeligt stammer fra afrika hvor den lever på stepper vil hanner være territoriale og derfor er det vigtigt at du giver dyrene mulighed for at kunne separere sig fra hinanden.

Lidt plads i en boks behøver ikke være et stort problem hvis der er æggebakker eller aviser hvor de kan gemme sig i og separer sig fra hinanden.

Jo flere sorte markfårekyllinger du holder sammen jo mere plads skal du have til dem.

Det er altid en god ide at have samme størrelse på dyrene i boksene og sørge for at boksene rengøres en gang i mellem inden nye tilføjes.

Sådan opdrætter du sort markfårekylling.

For at opdrætte sort markfårekylling kræver det en fordeling hvor du har flest hunner og færrest hanner da hannerne vil bekæmpe hinanden.

Hunnerne har ingen vinger og larmer derfor ikke mens hannerne bruger deres vinger til at sætte luften i bevægelse der giver den karakteristiske lyd der minder om sydens sol.

Nogle mennesker vælger at klippe vingerne på fårekyllingerne så de ikke larmer men hannerne bruger vingerne til at tiltrække hunner og vise at de er størst så ønsker du mest mulig produktion vil det at klippe vingerne være en dårlig ide.

Hunnerne bruger deres lange rør de har i bag til at stikke i jorden og lægge deres æg.

Det som er mest effektivt er oasis der vandes godt og sættes ind til fårekyllingerne.

Oasisen skifte hver eller hver 2. eller 3. dag og erstattes med noget nyt.

Oasisen som er fyldt med æg lægges i en beholder med låg på og lidt udluftning.

Efter noget tid vil de nye fårekyllinger klække de såkaldte pinheads der er på størrelse med knappenåls hoveder.

Ungerne holdes på samme måde som de voksne men kræver mere væske.

Det kan for nogle være en sjov beskæftigelse mens det for andre er mere arbejde i at opdrætte foderdyr end der er i at holde dyrene.

Tænk derfor over hvad du ønsker inden du går i gang med at avle fårekyllinger.