Seneste bestilling af insekter er Tirsdag senest: D. 19/03 kl. 10:00
4,95 kr.
Spiderbox Mini 68x68x45mm
search
search
  • Spiderbox Mini 68x68x45mm
  • Spiderbox Mini 68x68x45mm
4,95 kr.

Dragon Spider-box Mini 68x68x45mm

DR-NOS045

Spiderboxen er beregnet til edderkoppe-unger også kaldet "slings", dog må der kun være 1 pr. boks. Det svinger dog fra art til art, om de passer godt til boksen, eller om du burde finde noget andet. 

Det er svært at fortælle præcist omkring, hvad boksen skal indeholde, temperaturen, fugtigheden mm., da det afhænger af den individuelle art. 

Låget til boksen er todelt, og du får derfor nemmere adgang til at fodre den, uden at skulle tage hele låget af. 

Boksen måler 68x68x45mm.

dragon%20logo%20rund.png

Monis anbefaler
Forventet levering 7-14 dage fra leverandør

Hold af fugleedderkopper.

Arter og socialisering

Lige med fugleedderkopper, er det enormt vigtigt, at du har eller får styr på, hvilken art det er og hvor den kommer fra. Der findes allerede over 800 forskellige arter, bare inden for Theraphosidae-familien også kaldet tarantel, de er fordelt over mange slægtninger. Nogle lever i ørkenen, nogle i regnskoven, andre i dybe gange de har gravet og nogle i træerne.
Det er selvfølgelig klart, at de ikke skal passes på samme måde. Fugleedderkopperne kan deles op i nogle grupper.

Bundlevende fugleedderkopper, altså de arter der opholder sig mest oven på jorden. Heriblandt vil man finde nogle af de arter, der er lettest at holde. Her tales om de rolige og smukt farvede arter, der er yderst eftertragtet. 

Træ-levende fugleedderkopper, altså de arter der opholder sig mest i træerne. De er hurtige, bevæger sig elegant/smidigt og kan til tider være lidt aggressive. 

Tunnelgravende fugleedderkopper, altså de arter der tilbringer det meste af deres liv under jorden. Du skal dog være opmærksom på, at disse arter kan være besværlige, så hvis du er nybegynder, frarådes det at starte med disse arter. 

Fugleedderkopper lever separat i naturen, og er derfor ikke sociale dyr. Det er vigtigt, at du aldrig sætter flere edderkopper sammen, da der kan opstå kannibalisme, og de ender med at spise hinanden. 

Terrarie og indretning

Hele fugleedderkoppens liv, lever den tæt ved dens hule (under en sten, et hul i et træ eller en tunnel under jorden), hvorfra den, udover at leve, sidder og venter på sit bytte. Derfor er det rigtig vigtigt, at du sørger for, at den har et godt skjulested inde i terrariet. Du kan fremfor sten osv. også bare nøjes med et stykke kork, bark mv. 

Fugtigheden i terrariet er også en vigtig ting at have styr på. De bundlevende arter kræver normaltvist et middel-fugtigt terrarie, mens mange af de træ-levende arter kommer fra regnskovsområder og derfor kræver et meget fugtigt terrarie. De tunnelgravende arter kommer ofte (ikke altid) fra steppe- eller ørkenområder, hvor der i stedet kræves et tørt terrarie.
   Du opnår den rigtige fugtighed ved at bruge et bundlag, som er egnet til stedet edderkoppen kommer fra. Det kunne evt. være sand til det tørre terrariemiljø og spagnum til det fugtige. 
   Hvis der er behov for lidt kunstigt regnvejr, vil man kunne benytte en forstøver, og på den måde skabe de rigtige forhold.

Størstedelen af fugleedderkopperne kommer fra de tropiske lande, og behøver derfor varme. De fleste bundlevende arter trives ved 23-28º om dagen og ca. 20º om natten. Regnskovsarterne trives ved ca. 26º om dagen, og om natten må temperaturen ikke falde ret meget mere. 

Ikke alle fugleedderkopper har behov for et stort terrarium, så længe du sørger for, at alle deres væsentligste behov opfyldes. 

Håndtering af edderkopper

Det vigtigste ved at håndtere edderkopper er respekt for dyret. Alle fugleedderkopper er giftige, men generelt set er de fleste dog ganske harmløse.
Hovedparten af edderkopperne er store og stærke  at de ikke har behov for en stærk gift for at nedlægge deres bytte. De griber byttet med deres munddele og så løber byttet ingen steder.

Fugleedderkopper er heller ikke kendt for at bide i selvforsvar, men skulle man være så uheldig at blive bidt, minder det mest af alt om et hvepsestik.Der findes dog en afrikansk art Pelinobius muticus hvis bid kan forårsage kraftige hallucinationer, men det hører til sjældenhederne.
Er du allergisk over for hvepse-/bi-stik skal du dog være obs på dette.

Føler en edderkop sig truet rejser den 4 forreste ben og blotter sine giftkroge.

Vidste du?

At fugleedderkopper anses som en stor delikatesse flere steder i Asien, hvor de frituresteges hele, så de bliver dejligt sprøde og knasende.

dragon%20logo%20rund.png

Kunder der købte dette produkt købte også:

Lav en ny konto

Har du en konto i forvejen?
Login istedet eller Nulstil adgangskode