- Hjem
- Krybdyr foder
- Tørfoder
- Kronegekko Foder
Seneste indlæg på bloggen
Huler i terrariet: Nøglen til dit krybdyrs trivsel og velvære
Pasningsvejledning til Phelsuma Borbonica Grand Etang (Reunion Daggekko)
Pasningsvejledning til græsk landskildpadde (Testudo hermani (boetgeri)
Pasningsvejledning til skægamer (Pogona vitticeps)
Åbent Hus hos Monis: 10-års fødselsdag!
Se alleBlog kategorier
- Monis Krybdyrs Blog (8) Monis Krybdyrs Blog Her finder du en masse viden fra pasningsvejledning om krybdyr eller blog om insekter, der [...]
- Pasningsvejledning til Krybdyr (8) God læse lyst
- Insekter (8)
Filtrer efter
Status
Status
Mærker
Mærker
Vægt
Vægt
0kg - 0,5kg
Pris
Pris
68,00 kr. - 245,00 kr.
Størrelse
Størrelse
Kronegekko Foder
Kronegekko foder er ikke kun foder til kronegekkoer, ofte anvendes denne type foder også til andre gekko arter så som dag gekkoer, gargoyle gekkoer og andre frugt og insektædende gekkoer.
Fejlagtigt tror mange at man ikke kan fodre sine gekkoer med andet end færdig kronegekko foder men faktum er at man sagtens kan lave sit eget gekkofoder og stadig opnå succes og trivsel hos sin kronegekko.
Længere nede på siden tages man igennem en lang artikkel der omhandler foder til kronegekkoer men artiklen er ikke kun til kronegekkoer da de fleste frugt og insektædende gekkoer ofte spiser det samme i naturen.
Tilbage er kun at ønske læseren rigtig god læselyst.
Der er 4 produkter
Læs mere...
Skjul igen
Sådan fodrer du din kronegekko korrekt
Kronegekkoer (Correlophus ciliatus) er en fascinerende art af gekkoer, der er hjemmehørende på øen Ny Caledonien i Stillehavet.
Kronegekkoer er kendt for deres imponerende farver og karakteristiske kroneformede skæl på hovedet og i nyere tid er kronegekkoer blevet et af de mest populære dyr inden for terrariehobbyen.
I dag findes kronegekkoer i flere hjem fordi den lille gekko passer perfekt ind i den danske kultur og det normale familie liv.
For at sikre, at kronegekkoer trives og forbliver sunde, er det afgørende at forstå deres ernæringsbehov og hvordan man giver dem den bedst mulige kost.
I denne artikel bliver man taget med på en rejse som omhandler kronegekkoen og hvordan den lever i naturen således at man får de bedste forudsætninger for at fodre en kronegekko mest optimalt i fangenskab.
En vigtig detalje at huske er at kronegekko foder også kan anvendes på andre arter så som gargoyle gekko, flere dag gekko arter og naturligvis kæmpe gekkoen lichiannus der også kommer fra øriget ny kaladonien.
Hvad består kronegekkoens naturlige kost egentlig af?
For at forstå, hvordan man korrekt fodrer kronegekkoer i fangenskab, er det først nødvendigt at se på deres naturlige kostvaner i deres hjemland, Ny Caledonien.
Kronegekkoer er fra naturens side af frugt og insektædende hvilket betyder at deres kost skal bestå af overmoden frugt samt insekter.
I naturen vil kronegekkoer leve af frugt fra junglen hvor de lever af det der falder til jorden men da gekkoen er mest trælevende vil den også jage og spise mindre insekter hvor fra den får sit protein behov dækket.
Kronegekkoer spiser også andet end insekter hvorfor at kronegekkoer fra naturen også vil æde deres egne unger hvis dette er en mulighed for dem.
Det er derfor vigtigt at huske at sammensætning af kronegekkoer skal være i nogenlunde samme størrelse ellers kan dette ende fatalt.
I naturen lever kronegekkoer som mange andre gekkoer af følgende frugter:
Mango: Mango er en yndlingsfrugt for mange kronegekkoer på grund af sin søde smag og saftighed. Det giver også en god kilde til naturlig fugtighed.
Banan: Bananer er en fremragende kilde til kulhydrater og vitaminer, og de er let fordøjelige for gekkoerne.
Fersken: Ferskner er en kilde til vitamin A og C, der er vigtige for kronegekkoers sundhed.
Papaya: Papaya er rig på vitaminer og antioxidanter og hjælper med at styrke gekkoens immunsystem.
Et andet emne som ikke forefindes i kronegekkoen naturlige omgivelser, men som også egner sig godt til gekkoer er pære. Pærer er en anden saftig frugt, som gekkoerne nyder og som indeholder fibre, der kan være gavnlige for kronegekkoens fordøjelse.
For at sikre, at kronegekkoerne får den nødvendige variation i deres kost, bør ejere tilbyde forskellige frugter i løbet af ugen.
I naturen lever kronegekkoer ikke af frisk frugt men af overmoden frugt som er nemt at optage, kronegekkoerne slikker frugten i sig med tungen og det er derfor vigtigt at blende eller mose eventuel frisk frugt for at komme så tæt på naturen så mulig.
Færdiglavet kronegekkofoder er det godt for gekkoer?
Der finde en lang række færdige produkter på markedet, nogle er mere heldige end andre men fælles for dem alle er at de er produceret for at gøre det nemt for gekko ejere at fodre og få tingene til at passe ind i en stresset hverdag.
Der findes flere udsagn om at CGD som færdigt foder til kronegekkoer kendes som er nødvendigt for at kronegekkoer kan trives men dette er ikke korrekt.
Mange har fået opfattelsen at færdigt foder som repashy, doctor rhaco, gecko nutrition, pangea og nekton crested gecko food alle er nødvendige for at kronegekkoer kan trives.
Her får man et ensartet foder som altid indeholder det samme hver gang og hvor variation ikke er til stede.
Dette har selvfølgelig sine fordele fordi det er nemt ind i den normale travle hverdag men det kan sagtens lade sig gøre at få kronegekkoer og andre gekkoer til at fungere uden brugen af færdige foderprodukter.
Kronegekkoer og andre frugt spisende gekko arter har brug for blandt andet aminosyrerne som findes i frugterne og dette kan sagtens gives ved at bruge frugt fra grønt markedet og supplere med andre ting i.
Men for at forstå brugen af færdige gekko foder produkter er man også nød til at have styr på kronegekkoens andre basale behov for foder.
Skal en kronegekko have Insekter?
Selvom kronegekkoer primært er frugtædere, spiser de også insekter i naturen.
Som terrariedyr bør man derfor supplere deres kost med insekter som en kilde til animalsk protein og essentielle næringsstoffer. Nogle af de insekter, der ofte bruges som foder, inkluderer:
Melorme: melorme er en populær kilde til protein og fedt og er lette at opdrætte dog feder melorme en hel del og derfor er dette ikke et foder der bør anvendes som eneste foder af insekter.
Kakerlakker: Små kakerlakker er en fremragende kilde til protein og er let tilgængelige som foder. Kakerlakker er nemme at opbevare og findes i flere forskellige arter.
Dubia kakerlakker er en af de mest anvendte inden for foder til kronegekkoer men ofte gemmer kakerlakkerne sig i bunden af terrariet og er derfor ikke nemme for gekkoen at finde.
Her kan det være en god ide at anvende pincet til at fodre kronegekkoerne med.
Møl: (både melmøl og voksmøl): Når det kommer til møl så er en af de mest kendte voksmøllarverne der er nemme at opbevare, larverne er meget fede og sukkerholdige men har ikke exo skellet på samme måde som melorm har det.
Voksmøllarver bliver med tiden til voksmøl og de små hvide møl er ligeledes en god kilde til protein.
I naturen lever de frugtspisende gekkoer oppe i træerne hvor de fanger sommerfugle, natsværmere og andre flyvende insekter i skumringen.
Det er derfor ikke unaturligt for en kronegekko at jage insekter i toppen af terrariet.
Fårekyllinger: Langt de fleste gekkoer jager og spiser fårekyllinger da fårekyllinger er et fint og næringsrigt måltid der vil dække en stor del af gekkoens behov for protein, ud over at dække behovet for protein giver fårekyllinger også kronegekkoen lidt mental stimulering sammen med deres måltid og vækker deres naturlige jagtinstinkter.
Græshopper: Græshopper er også en naturlig fødekilde for kronegekkoer og andre frugt og insektædende gekkoer.
Græshopper optræder ofte i naturen i store antal når de vandre og dyrene vil jage græshopper på samme måde som andre insketer.
Græshopper indeholder en del protein og er sammen med fårekyllinger og kakerlakker noget af det man bør anvende mest som foder af insekter til kronegekkoer.
Det er vigtigt at vælge insekter af passende størrelse, da for store insekter kan udgøre en kvælningsfare for gekkoerne.
Brug tommelfingerreglen at afstanden mellem øjnene skal passe til længden på det foderemne man ønsker at anvende.
I naturen vil gekkoerne ind i mellem angribe og fortære større emner men dette kan føre til fare for kvælning og det er en unødig risiko at tage når udvalget af foder er så stort som det er.
Når der anvendes insekter er det vigtigt på samme måde som med frugten at huske at fodre varieret, i naturen er der ikke plads til at være kræsen og man bør altid simulere naturen mest muligt for at få så sunde og raske dyr så muligt.
Spiser kronegekkoer nektar i naturen?
Kronegekkoer kommer fra ny kaladonien hvor floraen ikke er den mest prangende men kronegekooer vil ind i mellem indtage nektar fra blomster selv om dette ikke er noget som indgår i deres daglige kost.
Nektar giver dog kronegekkoer ekstra energi og sødme i deres normale foder og kan sagtens anvendes fra tid til anden for at variere og komme så tæt på det naturlige foder så muligt.
Dog anbefaler blandt andet Nekton at man ikke anvender nektar til kronegekkoer fordi nektar har et højt indhold af sukker og energi.
I naturen vil det være naturlig for kronegekkoer fra tid til anden at spise nektar men da kronegekkoer i naturen er meget mere aktive og derfor har et højere aktivitets niveau modsat dyr der lever i terrarier anbefales det ikke at anvende nektar som en del af den daglige eller ugentlige fodring.
Nektar er dog noget som mange daggekkoer spiser i naturen hvor floraen er mere varierende og det kan derfor være en god ide at tilføje nektar til foder som blandt andet phelsuma gekkoer spiser i den normale gekko foder.
På den måde vil man komme tæt på så naturlig en form for fodring så muligt og man vil ligeledes opleve at daggekkoerne vil komme til at trivedes bedre.
Når man snakker nektar så er det også oplagt at snakke om pollen og honning til kronegekkoer.
Pollen fra blomster er meget anvendt og tilsættes til foderet med god effekt.
Pollen indeholder en masse naturlige og gode vitaminer og ser man bort fra Vitamin D, E og K så er pollen det næringsmiddel som er bedst på hele denne planet.
Men fordi pollen indeholder D, E og K vitamin der alle er fedtopløselige skal man være varsom med bare at fodre ubegrænset med pollen.
Pollen er dog ikke dårligt men kan sagtens anvendes 1 gang i ugen og tilsættes det foder man anvender for at give mere smag og opnå en mere naturlig fodring af kronegekkoer.
Må en kronegekko få honning som foder?
Uanset om man har med en kronegekko en daggekko eller en anden art af frugt og insektspisende gekkoer så er honning ikke noget der anbefales at anvende som foder.
Honning er rafineret af bierne og kommer derved til at indeholde en masse sukker da dette er det som bierne anvender for hurtig optagelse.
Men for kronegekkoer er sukkerindholdet fatalt og vil på sigt give fatale konsekvenser for gekkoen.
I naturen vil kronegekkoer af og til støde ind i honning enten fra et forladt bo eller som noget de kan komme til efter et andet dyr har brugt bistadet op for dem.
Bier er dig aggressive og vil angribe dem som vil stjæle deres honning og forråd.
En kronegekko vil derfor nærmest aldrig forsøge at få fat i honning fra et bistade fordi bierne vil angribe den og det ikke vil være umagen værd.
Man kan dog en gang i mellem tilbyde kronegekkoer honning men dette bør være max 3-4 gange årligt og i en meget sparsom mængde.
Ved at anvende honning som en fast del af foderplanen vil kronegekkoen eller anden gekko udvikle sukkersyge og i sidste ende dø fordi kroppen hos dyret ikke er bygget til at optage honning.
Honning er derfor noget som gekkoen vil elske men som er skadeligt for den i store mængder og derfor bør det kun gives sporadisk men i bund og grund helt undgås.
Hvad er de Ernæringsbehov for Kronegekkoer så egentlig?
For at opretholde en sund kronegekko er det vigtigt at forstå deres ernæringsbehov og se på hvor gekkoen er henne af i livet.
Det vigtigste er at se på alderen og størrelsen på gekkoen, der findes utal af eksempler på dyr der er mindre end de burde være fordi ejer ikke har forstået vigtigheden af næringsstoffer og er decideret blevet villet af en forhandler eller en avler.
Herunder findes en række punkter hvor det beskrives hvordan kronegekkoen bør fodres i forhold til den enkeltes stadie i livet.
Vigtigheden af protein i forhold til alderen på gekkoen.
Protein er vigtigt for kronegekkoers vækst og vedligeholdelse af muskler. Insekter som græshopper og kakerlakker er gode kilder til animalsk protein, der skal inkluderes i deres kost. Det anbefales at fodre unge gekkoer med flere insekter og proteinrige fødevarer, mens voksne gekkoer kan have en mere frugtfokuseret kost.
Kronegekko Hunner der er i æglægning skal ligeledes have mere protein end andre voksne dyr da energibehovet er større hos disse dyr.
Grunden til at protein er så vigtig for både unger og æglæggende hunner er at protein både opbygger men også vedligeholder muskelmassen hos kronegekkoer.
I tilfælde hvor man har unger eller æglæggende hunner bør der gives insekter ved hver fodring for at opnå så god og sund en vækst så muligt.
Ved hjælp af protein kan man også forcere opvæksten af unger og få voksne dyr på meget kort tid.
Problemet ved dette er dog at dyrene aldrig bliver ret gamle fordi deres indre organer ikke kan følge med.
Det er derfor vigtigt at huske at mængden af protein fra eksempelvis insekter også skal rationeres således at man ikke opnår hurtig vækst.
Ved voksne kronegekko hunner som er æglæggende er protein vigtig for deres dannelse af æg, æg indeholder rigtig meget protein og dette skal komme fra den føde som kronegekkoen indtager.
Ved at fodre med insekter i æglægningsperioden sørger man for at kronegekko hunnen ikke tærer på sine egne muskler og derved bliver svag omkring knoglestrukturen hvorfor hun kan få liggenød der vil føre til alt for tidlig død.
Hvad er vigtigt af vitaminer og mineraler for kronegekkoer?
Kronegekkoer har brug for en række vitaminer og mineraler for at opretholde en sund vækst og et godt immunforsvar, det er dog vigtigt at forstå at nogle vitaminer og mineraler kan være skadelige i høje doser og derfor bør man altid være varsom.
Herunder findes en række af vitaminer og mineraler som kronegekkoen har brug for samt en beskrivelse af om disse kan være skadelige i for store doser eller ikke,.
Husk at alt kan være skadeligt så anvend altid vitaminer og mineraler med måde.
Vitamin D3 (Cholecalciferol): Dette vitamin hjælper med at regulere calciumoptagelse og er afgørende for sunde knogler og tænder. Kronegekkoer kan få vitamin D3 fra sollys eller UVB-lamper i deres terrarier men kan også få det tilsat i deres naturlige kost.
Selv om kronegekkoer er skumrings og nataktive har nyere forskning vist at kronegekkoer faktisk optager en del UVB lys i naturen og også har godt af UVB lyset.
Det er derfor en god ide at anvende UVB lys til sin kronegekko også selv om gekkoen er mest aktiv når lyset er slukket.
En anden måde at give D3 vitamin til sin kronegekko på er gennem vitamin og mineral produkter, der findes flere produkter på markedet som indeholder D3 vitamin.
Det er dog vigtigt at huske at D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin som i for store doser giver lever og nyresvigt og i sidste ende vil dette føre til en alt for tidlig død.
Anvendes der kalk med D3 vitamin bør man kun anvende dette 1-2 gange i ugen så der ikke sker en overdosering og anvendes der UVB lys er kalk med D3 vitamin ikke nødvendigt.
Calcium eller kalk: Calcium er afgørende for kronegekkoers knogler og muskelfunktion.
Kalk uden D3 vitamin kan gives når der fodres og er en af de ting som næsten altid underdosseres.
Mange mennesker tror at færdigt gekkofoder indeholder den mængde af kalk som dyrene har behov for men det sker ofte at producenterne får lavet fejl og der derfor ikke er nok kalk til stede.
Dette behøver ikke være et problem for unger eller voksne dyr da disse ofte får dækket deres behov gennem frugt eller insekter.
Tidligere var der et problem med hunner der fik knogleskørhed, syndromet blev beskrevet som gummikæbe fordi dyrene gik i bunden og spise jord hvorefter kæbeknoglen brækkede og dyrene døde.
Dette var udløst af en mangel på kalk i foderet og i det dyrene sætter det at videreføre arten højere end deres eget liv anvendte hunner kalk fra deres egne knogler for at lave skal på æggene.
Dette førte til knogleskørhed.
Det er derfor vigtigt at huske at kronegekkoer skal have adgang til kalk og at kalk sagtens kan iblandes deres normale foder.
En god ide er at sætte en lille skål med kalk i terrariet, på denne måde vil dyrene kunne slikke på kalken hvis de har et behov for dette og man undgår derved misdannelser af knogler og alt for tidlig død ved æglæggende hunner.
Vitamin A (Retinol): Dette vitamin er vigtig for kronegekkoer fordi vitamin a er vigtig for kronegekkoen øjne, samtidig er vitamin A også vigtig for nedbrydningen og optagelsen af insekter og biddrager samtidig til et styrket immunforsvar.
Vitamin A har dog også en skyggeside fordi vitamin A på samme måde som Vitamin D3 også er fedtopløseligt.
Overdosering vil derfor på samme måde som vitamin D3 føre til lever og nyreskader og i sidste ende lever og nyresvigt der vil føre til en alt for tidlig død.
Derfor anbefales det at give vitamin A enten via færdig gekkofoder eller via et vitamin så som Nekton Rep der kan gives 1-2 gange ugenligt.
På denne måde vil kronegekkoen få den mængde vitamin A den har brug for men ikke få det overdoseret.
Anvendes der færdig gekkofoder kan det være en ide at give vitamin max 1 gang i ugen men dette er kun nødvendigt hvis gekkofoderet har været åbnet i mere end 3 måneder idet at vitaminer ældes og mister deres kraft efter 3 måneder.
Fosfor: Et andet stof som er vigtigt for kronegekkoer er fosfor som ofte ses i forbindelse med kalk.
Fosfor er vigtig for optagelsen af energi så som protein og har en vigtig funktion i forhold til fordøjelsen og tarmsystemet, men er som med meget andet også vigtig at huske på at for meget er ikke altid godt.
Ved for høje fosforværdier vil balancen mellem calcium eller kalk og fosfor føre til afkalkning og knogleproblemer.
Høje fosforværdier findes ofte i kød, mejeriprodukter og fisk, derfor bør disse ikke indgå i fodring af dyrene men er heller ikke naturligt til stede der hvor de kommer fra.
Frugter som banan, appelsin, ananas, mango, jordbær, blåbær og kiwi indeholder alle fosfor men dette er i mindre mængder og de vil derfor ikke udgøre en fare for dyrene.
Kiwi og appelsin bør dog ikke anvendes da disse er under citrusfrugter som kronegekkoer og andre gekkoer generelt ikke spiser og derfor heller ikke tåler.
Magnesium: Som mange andre mineraler er magnesium også vigtigt for kornegekkoens trivsel.
Magnesium hjælper kronegekkoens krop i forhold til muskel og nervefunktion og hjælper med at forhindre muskelkramper og spasmer.
Har man en gekko der døjer med kramper og spasmer er dette ofte et udtryk for mangel på magnesium.
Magnesium findes naturligt i bananer, figner, mango, ananas og blåbær samt andre frugter som kronegekkoer ikke må få, her er der tale om avocado, abrikoser, dadler, appelsiner og kiwi der alle er mere eller mindre giftige for dyrene.
For meget magnesium er på samme måde som andre stoffer skadeligt for dyrene. En overdosering af magnesium kommer sig til udtryk ved diare og problemer med fordøjelsen.
Hvilket kronegekko foder skal jeg vælge til min gekko?
Når du beslutter dig for at have kronegekkoer som kæledyr, er det vigtigt at give dem en afbalanceret kost, der efterligner deres naturlige fødevarer så tæt som muligt. Dette sikrer, at de får alle de nødvendige næringsstoffer for at opretholde en sund vægt, vækst og reproduktion.
Der findes flere forskellige mærker på markedet hvoraf nogle er produceret af store producenter som exo terra, zoo med og koomodo.
Fælles for disse fodertyper er dog at de er produceret med en ting for øje nemlig salg og mange af dem har derfor en meget dårlig foderrespons og er lavet af billige materialer for derefter at blive solgt til høje priser.
Der findes imidlertid også flere producenter som laver kornegekkofoder der er lavet ud fra dyrenes naturlige behov og hvorfor disse mange gange er meget bedre for kronegekkoen.
Her på siden finder du Pangea, Repashy, Gecko Nutrition og Nekton Crested Gecko Food.
Fælles for alle disse er at de er lavet af firmaer der har taget højde for dyrenes naturlige behov for både insekter og frugt.
Pangea og Repashy er produceret i USA og har blandt mange avlere i hele verden et anerkendt brand.
Problemet med disse 2 mærker er i midlertid at de produceres i USA hvorfor de ofte bliver dyre grundet oversøisk fragt og fortoldning.
Samtidig har mærkerne ofte problemer med at få godkendt nye fodertyper på det europæiske marked fordi foderet indeholder ting som ikke godkendes inden for den europæiske union og derfor kræver en del papir arbejde.
Repashy var det første kronegekko foder der ramte markedet og har derfor en stor fanbase fordi det er nemt og kronegekkoerne får dækket deres naturlige behov gennem et pulver der blandes med vand.
Pangea er også foretrukket af mange kronegekko ejere fordi foderet indeholder mere frugt end repashy gør og derfor er meget sødere.
Man oplever ofte at Pangea har et stort afsæt i foderet og at dyrene spiser det med velbehag.
Man kan sagtens fodre sine kronegekkoer med de 2 fodertyper og opnå succes men ofte oplever man også at dyrene får en forkærlighed for det ene eller andet brand hvilket gør at man hænger på det ene eller det andet brand.
Gecko Nutrition er produceret i Tyskland og har på kort tid opnået en større fanbase, imidlertid er der flere avlere som ikke lovpriser foderet særligt højt idet at det hurtigt bliver surt og derfor vil gekkoerne ikke spise det.
Nogle har god foderrespons på Gecko Nutrition mens andre oplever at dyrene ikke vil spise det.
Nekton Crested Gecko Food er ligeledes produceret i Tyskland og med mere end 40 års erfaring inden for produktion af specialfoder og vitaminer til dyr har Nekton kastet alt deres viden ind i dette foder.
Foderet er udviklet af Nekton i samarbejde med flere danske opdrættere og sikrer at dyrene får deres naturlige behov for frugt, insekter og vitaminer dækket i en daglig kost.
Foderet er lavet ud fra en sammensætning hvor man har taget sødmen man finder i pangea og blandet med de gode sunde ingredienser man har i repashy.
Resultatet af dette foder er at dyrene spiser lidt mindre men vokser bedre end på de andre fodertyper.
Fælles for alle de nævnte brands er at de alle har forskellige smagsvarianter og det er vigtigt at huske at alle der er en årsag til dette.
Grunden til dette er ikke fordi dyrene er forskellige men fordi dyrene spiser forskelligt i naturen.
Det er derfor en god ide at skifte ud i smagsvarianter og mærker jævnligt for at sikre at dyrene for forskellige ting der biddrager til deres sundhed.
En ting som mange tror er godt gekko foder er jellycups eller beetle jelly som er en frugtgele der er udviklet specifikt til insekter.
Mange tror fejlagtigt at jelly kan bruges som fuldfoder til deres kronegekko og at dette vil dække kronegekkoen behov, nogle tror sågar at jelly er en form for snack man kan give.
Problemet med dette er at det grundlæggende er kun er vand med frugtsmag og indeholder aminosyrer som kan dække andre dyrs behov.
Jelly er udviklet til biller og insekter og egner sig på ingen måder til gekkoer, nogle jelly typer indeholder et konserveringsmiddel der i EU ikke er lovligt fordi det kan give hjernebetændelse hos mennesker og dyr.
De fleste europæiske producenter har dog ikke denne type af jelly der indeholder dette konserveringsmiddel men man bør dog aldrig anvende jelly til andet end insekter.
Jelly er godt til biller der har brug for aminosyrer for at kunne reproducere sig selv, i naturen spiser biller overmoden frugt som kronegekkoer også gør, men fordi frugt ofte tiltrækker fluer og andet utøj vælger mange at anvende jelly til deres biller fordi det ikke går i forrådnelse på samme måde og samtidig dækker billernes behov.
En kronegekkos behov er dog helt anderledes end en billes og derfor bør man anvende kronegekko forder til en kronegekko og ikke jelly som er udviklet til biller.
Hvorfor vil min kronegekko vil ikke spise det nye foder jeg har købt.
Mange oplever at deres kronegekko ikke vil spise et andet mærke af foder eller ikke går i spisestop, måske oplever man at gekkoen ikke spiser så meget af det foder som man før hen fodrede med.
Mange tror at et foder er godt fordi gekkoen tømmer skålen hver aften og er tilbøjelige til at anvende netop det foder hvor kronegekkoen gør dette.
Imidlertid er det ofte sådan at kronegekkoer som mennesker har præferencer for hvad de gerne vil spise og i fangenskab er det let at være kræsen fordi ejeren ofte syntes det er synd for dyrene.
Man gør imidlertid kronegekkoen en bjørnetjeneste for selv om den tømmer skålen på hvisse foderemner vil det ikke være sikkert at det er det bedste for den.
Mennesker har også ting som vi spiser mere af end andet men derfor er det ikke sikkert at det er det bedste for os.
I naturen vil der være udsving på sæsoner og nogle tidspunkter på året er der mere af en type frugt eller insekter end andre tidspunkter på året.
Fodre man med det samme hver gang og gekkoen tømmer skålen vil den få meget næring, den vil vokse hurtigt men som med mennesker vil den ikke blive så gammel som den ellers kunne være blevet.
Står man over for at gekkoen ikke vil spise det nye gekko foder man har indkøbt er et godt trick at blande foderet med det foder man normalvis bruger.
På den måde vil kronegekkoen stadig få den smag den kender men også blive langsomt blive vænnet over på det nye foder.
Nogle kornegekko foder typer giver øjeblikkelig respons men dette betyder ikke at gekko foderet er godt det betyder blot at det er sødt og måske indeholder forskellige ingredienser som får kronegekkoen til at spise med det samme.
Ved at variere fodertyper vil man opnå en kronegekko som nemt og hurtigt kan skiftes over på en andet mærke eller en anden smag.
Et godt råd er derfor ikke at lægge sig fast på en smag men i stedet skifte mellem de forskellige smagsvarianter.
Man kan sagtens gå med en enkelt producent men det er en god ide at kende til kronegekkoer behov og undgå foder der indeholder ting som kronegekkoer ikke tåler.
Eksempelvis har visse foderproducenter smage med kiwi som ikke er godt for kronegekkoer, producenten skriver dog at de har neutraliseret kiwi således at den fremstår mere sød, men man bør generelt gå uden om foder som ikke vil være at finde i kronegekkoens naturlige habitater og decideret undgå ting som frarådes når udvalget tillader dette.
Hvordan skal en foderplan for kronegekkoer se ud?
Nu hvor vi har en forståelse for, hvad kronegekkoer spiser naturligt, er det vigtigt at oprette en passende foderplan for dem i fangenskab. Her er en generel retningslinje for, hvordan man kan fodre kronegekkoer:
I naturen vil kronegekkoer gå på jagt efter føde hver dag og tit tilbagelægge lange afstande på et relativt område hvor de anvender en del energi på at jage.
I fangenskab er kronegekkoens bevægelsesfrihed ofte begrænset i forhold til det naturlige habitat og i naturen er det heller ikke hver dag at kronegekkoen finder føde.
Derfor er det en god ide at fodre kronegekkoen en gang hver 2-3 dag og sørge for at fjerne gammelt mad efter ca. 24 timer for at dette ikke går i forrådnelse og derved kan gøre kronegekkoen syg.
Insekter kan gives 1-2 gange i ugen for ikke at tilføre for meget protein til kronegekkoen så den vokser for hurtigt eller bliver overvægtig.
Er der tale om æglæggende hunner vil det være en fordel at give lidt mere foder i den periode hvor kronegekkoen skal lægge sine æg.
Æglægningen er en energikrævende fase i kronegekkoens liv og den vil i denne periode spise mere.
Som tidligere beskrevet så kan kronegekkoer sagtens fodres med frugt man selv laver til dem men langt de fleste anvender en færdig pulver foder der blandes med vand fra repashy, pangea, gecko nutrition eller nekton.
I langt de fleste af disse fodertyper er der tilsat insekter på den ene eller anden måde og derved kan kronegekkoer blot leve af mos.
Dette tricker dog ikke kronegekkoens naturlige jagtinstinkt og den vil blive mere doven og mindre aktiv.
Insekter er derimod gode for kronegekkoen at jage fordi dette giver den en masse aktivitet.
En anden meget velkendt fejl er at placere skålen med foder oppe i terrariet på en såkaldt gecko ledge eller platform.
Det er nemt at udskifte skålen men kronegekkoen vil ikke blive udfordret til at finde sin mad i terrariet.
Derfor kan det være en god ide at placere foderskålen forskellige steder i terrariet, nogle gange nede andre gange oppe i terrariet for at kronegekkoen på den måde får lov at lede efter foderet og på den måde får brugt sine naturlige instinkter.
Ugentlige kosttilskud.
For at sikre at kronegekkoen trives er det vigtigt at huske at vitaminer og mineraler kan være en nødvendighed.
Fodre man med frugt er det vigtigt at give multivitamin 1-2 gange ugentligt, det samme gælder hvis man har en stor mængde foder man har åbnet for og ikke anvendt inden for 3 måneder efter første åbning.
Grunden til dette er at vitaminerne i foderet langsomt bliver svagere fordi de iltes og efter 3 måneder vil vitaminerne ikke have nogen effekt.
Vitaminer kan gives ved at ryste foderdyr rund i vitaminen efter at man har sprøjtet vand på foderinsektet.
På den måde sikrer man at dyret får vitaminen med ind sammen med foderinsektet.
En anden god ide er at overvåge kronegekkoernes spisevaner og juster kostplanen efter behov. Nogle kronegekkoer kan have præferencer for visse frugter eller insekter og man kan bruge denne viden i forhold til at indgive vitaminer sammen med noget som dyret elsker.
Efter 24 timer bør man fjerne foderrester fra terrariet for at undgå forrådnelse og på den måde forebygge sygdom.
De sidste vigtige overvejelser om kronegekko Foder.
Når man fodrer kronegekkoer, er der nogle vigtige overvejelser, der skal tages i betragtning for at sikre deres sundhed og trivsel:
1. Varieret kost
Variation i kosten er nøglen til at imødekomme alle gekkoernes ernæringsmæssige behov. Prøv at tilbyde forskellige typer frugt og insekter for at give dem en afbalanceret kost.
Det er også en god ide at variere i smagsvarianter fra producenter af kronegekko foder for at give en varieret kost og samtidig ikke give kronegekkoen en bestemt præference i forhold til valget af foder.
Langt de færreste ønsker en kronegekko som kun vil spise en type af foder fordi det til tider kan være svært at finde og måske købe foder grundet mangel på en given råvare.
Ved at variere vil man opleve at kronegekkoen kan spise flere forskellige varianter og på den måde vil man ikke komme i udfordringen at man må se sin kronegekko sulte.
2. Adgang til kalk
For at sikre, at kronegekkoer får tilstrækkelig calcium er det en god ide at have en skål med kalk i terrariet, kalken skal være uden D3 vitamin og skålen skal ikke udskiftes hele tiden.
Ved at have en skål med kalk i terrariet undgår man problemer med knoglevækst og knogleskørhed, samtidig sikre man at kronegekkoen får dækket sit behov for kalk hvis en producent har lavet en fejl i forhold til ingredienser.
Kalken er sammen med UVB Lys eller D3 vitamin afgørende for en god knoglestruktur og forebygger knogleskørhed.
Har du brug for hjælp til valg af kronegekkofoder?
Som tidligere nævnt er markedet broget der ude og producenterne mange, det kan derfor være en jungle at finde rundt i hvad man bør vælge og hvad man bør vælge fra.
Hos Monis er vi eksperter inden for foder til kronegekkoer, vi hjælper producenter med udviklingen af nye produkter og samtidig følger vi med i den nyest forskning inden for kronegekkoer.
Det betyder at vi ofte kan rådgive dig i valget af produkter til din kronegekko og dette med dit dyrs sundhed for øje.
Ofte bliver vi kontaktet med forskellige spørgsmål og fordi vi har mange års erfaring inden for branchen kan vi hurtigt afkode hvad problemet er.
Du er derfor altid velkommen til at kontakte os for mere info og for gode råd uden at det behøver at omhandle et salg.
For os ligger kærligheden hos dyrene og vi hjælper gerne dig med at dine dyr får den bedste trivsel.
Vi kan kontaktes enten via mail, telefon eller facebook chat og vi kommer altid med et ærligt råd til dig omkring dine dyr.
Skjul igen